Patricia OnLine

Det hænder at jeg kommer ud og oplever lidt. Ofte involverer det mad eller drikke i en eller anden form, og når oplevelsen har været rigtig god, ender jeg som regel med at tage et billede af det, og lægge det på min Flickr-konto.

Når jeg sådan kigger tilbage på billederne – alle hedder Den gode kop – er det en samling af billeder af en kop (eller glas) med forskelligt indhold. For de fleste siger det måske ikke så meget, men for mig er det en smule mere. Oprindeligt var tanken at blogge om alle de fantastiske steder jeg kommer forbi, og det var også resutatet i starten. Så kom de “syv magre år”. Og bloggeriet forsvandt lidt og billedet måtte tale for sig selv.

Mine tre favoritter (som jeg ikke tidligere har blogget om) er i vilkårlig rækkefølge: (Der er mere hvor dette kommer fra … )

Jeg holder stadig af at komme ud og blive luftet, og selv om det er ganske naturligt at tage til steder jeg kender og holder af, så er det faktisk også dejligt at komme nye steder. Man kunne jo sige, at man var på jagt efter den gode kop. Enten det, eller egentlig bare havde lyst til en god kop efter måltidet.

Søndag aften endte i hvert fald i Classensgade, nærmere bestemt på Kaffeplantagen & Vin. Betjeningen er behagelig, og der er rarere i lokalet end det kan syne på første blik. Måske er det bare mig, men det høje ryglæn på soferne ved væggen, fik mig til at føle mig enormt lille. Heldigvis var jeg i godt selskab, så den følelse forsvandt hurtig igen. Så nåede jeg at lægge mærke til at lamperne ligner samme type som Laundromat dyrker, bare uden røde eller grønne farver. Og kort tid efter stod den gode kop også foran mig.

Afvekslingsvis blev det til en café au lait. Eller, det stod der på menukortet, men den smagte nu meget mere som en god cappuccino. Smuk var den også, så er det lettere at komme over, at den havde ca. halv størrelse af det jeg forventede. Dog ikke specielt varm, så et tip er måske at bede om at få den ekstra varm. Pålidelige kilder oplyser dog, at deres chai på vanilie soyamælk er fremragende. Jeg kommer sikkert igen engang ved lejlighed, så kan det være det skal prøves.

Den danske sommer forkæler os, og en af de bedste ting er at tilbringe lun sommeraften i godt selskab, hvor der grines og sludres om alt mellem himmel og jord. Lige bortset fra nærgående edderkopper, der absolut valgte at kravle på mig eller udstille sig i stearinlysets skær med hvin og spring til følge (ikke kun fra mig), var det en perfekt aften.

Den gode kop er denne gang en cafe au lait, lavet med omhu og serveret med et smil, og nydt i Bogormens have. Udskænkning kun efter forudgående aftale, men ikke desto mindre anbefalelsesværdig. Eneste anke er, at sludderen gik så lystigt, at det alt for tidligt blev tid til at nå sidste tog. Tak for en dejlig aften.

Den ser ikke ud af meget, isen fra Paradis. Og mange der endnu ikke har smagt den – fordi køen synes for uoverskuelig – kunne finde på at tale lidt nedsættende om det. Jeg mener: det er jo bare is. Sagen er den at det ikke bare er is. Det er frisklavet is, max. 24 timer gammel. Frugtisen smager af den frugt der er i, ikke af den kunstige smagsvariant vi normalt forbinder med smagen i andre is. Isen er blød, ikke fordi den er opbevaret for varmt, men fordi den er frisk. Det er ikke her du finder iskrystaller. Jeg er overbevist, og var det fra første gang jeg smagte en is fra Paradis. Det er den bedste.

Kender du det, at du er sammen med nogen, hvor én har lyst til kage, en anden is og den sidste vil bare have en god kop kaffe? Så er Paradis på Vesterbro Torv stedet at gå hen. De klarer alle tre dele, og det gør det med et smil.

Den gode kop denne gang er en cafe latte. Måske er det efterhånden ved at skinne igennem, at det er en favorit. Kaffen var god, varm, overholder mine størrelseskrav og denne dag i overordentlig godt selskab. Det vil sige: hans var i godt selskab – jeg benyttede mig af “jeg skal bare lige smage” tricket. Foruden den fantastiske is (vanille og pannacotta), fristede et stykke nøddetærte, og det var en fantastisk trio. Jeg måtte “bare lige smage” et par gange mere end normalt.

Og husk, hvis det nu regner en dag, men du alligevel har lyst til en is med/uden noget til, så tag til Vesterbro Torv. Masser af indendørs pladser. Året rundt. Og smilende betjening – hvilket jeg sætter meget stor pris på. Enjoy.

Se, nogle mennesker skriver bedst på caféer, hvor venlig betjening er tilgængelig, det trådløse internet er gratis og fungerer, og hvor man ikke får ondt i enden af at sidde i stolen en hel formiddag. Sådanne mennesker får af og til besøg efter endt skriveperiode, og sidst jeg besøgte MJ Coffee i Gothersgade, var der bestemt basis for gensyn.

Den gode kop denne gang er en kaffe latte. Den ser ikke så stor ud på billedet, men tro mig, det er de helt rigtige – store – glas der er brugt. Det der snyder er kæmpemuffinen ved siden af. Den var så enorm og fuld af chokolade, at jeg simpelthen ikke kunne spise det hele af den. Jeg er nu ikke helt afskrækket endnu, for de har stadig et par smagsvarianter jeg liiiige bliver nødt til at forsøge at spise en hel af. Kaffen var ok, men blev nok lidt overskygget af bagværket.

Atmosfæren på MJ er fin. Bordene er ikke specielt store, men der er rigelig plads til din bærbare og en kop et eller andet. Eller din moleskin. Eller bare til at holde avisen lidt op, som påskud for at se på andre mennesker, for stedet er også fint til peoplespotting. Især hvis du har fulgt med i diverse sladderblade, vil du kunne genkende et ansigt eller to. De kendte skal jo også have kaffe. Ikke at stedet oser af at kendte kommer dertil, heldigvis.

Har du brug for et sted at arbejde et par timer, kan jeg klart anbefale MJ. Og de vil sikkert gerne se dig også, for det er ikke længe siden der er installeret flere stikkontakter. Og fik jeg nævt at der er gjort plads til os krævende ikke-rygere? Og det åbner tidligt, så prøv det ved lejlighed. Og husk lige at prøve én af de dér muffins.

Rundt omkring i København finder jeg forskellige favoritsteder af forskellige grunde, og en af mine absolutte favoritgader er Værnedamsvej. Det er her man finder de fedeste briller, blomsterhandleren der oser af kvalitet (ham i skuret) og nye caféer og spisesteder popper hele tiden op. Oftest på bekostning af andre, men hvis de er rigtig gode, så bliver de.

Hvis du kigger godt efter, finder du en port der fører ind til en baggård. I baggården ligger Granola, og det er et sted hvor der er kræset for detaljerne. Kaffemøller, lækkerier i dåser og æsker, brunt indpakningspapir og rød/hvid snor. Hvis du har trang til ristet rugbrød med ost eller en portion havregrød, er det også stedet – hele dagen.

Sidst jeg var der havde jeg mest af alt lyst til noget koldt, og havde egentlig besluttet mig for en vanilliemilkshake. Men heldigvis blev jeg lokket til at prøve noget nyt, og det var godt!

Den gode kop endte i stedet med at blive en vanillieshake med friskpresset appelsinjuice, og den var så god at jeg kun med nød og næppe fik lov at have den i fred. Heldigvis viste det sig at “tyvens” koskos/espressomilkshake også var ganske fremragende, så jeg gjorde gengæld.

Granola har ikke frygtelig meget plads til at man kan nyde det indkøbte in-house, men sommervejret tillader også at du kan sidde og strække benene udendørs i baggården. Og hvis du sidder indenfor, kan du nyde 50’er musikken og ejerens glade og melodiøse medfløjt. Jeg er sikker på at havde betjeningen været kvindelig, så var det med hestehale og strutskørte.

Måske burde jeg ikke råbe for højt om stedet, af frygt for at der ikke er plads til mig næste gang. På den anden side, så er Granola et af de steder jeg gerne ser bliver rigtig længe på Værnedamsvej.

Sommetider har jeg fornemmelsen af at nye caféer skyder op af ingenting på Nørrebro, blot man vender ryggen til et kort øjeblik. Sidste skud jeg har opdaget er Plenum, der indtil for kort tid siden var en rigtig gammeldags bodega med nikotinloft og HOF-drikkende herrer med skæg. Puf. Så kom solen og sommeren og jeg fik pludseligt øje på Plenum.

Det ligger lige ved Skt. Hans Torv, med sidepladser på fortovet og udsigt til alle de andre caféer på torvet og iskøen ved ParadIs. Indretningen nu er lige efter min smag. Et rundt hul i muren der næsten deler caféen i to, puder i vinduet, rå vægge og rundt vindue i døren. Lyst og lækkert.

Den gode kop denne gang er iskaffe, og det var lige det jeg trængte til på det tidspunkt. Sommeren var i fuld gang, iskøen var for lang og det eneste jeg havde behov for lige i det sekund, var et hvil, tid til at se på mennesker og nyde min iskaffe. Jeg tror bestemt jeg bliver nødt til at komme igen, også selvom det ikke forbliver lige varmt hele tiden. Jeg kunne jo altid slænge mig i vinduet med en bog og prøve noget andet fra menuen. Måske vi ses i Plenum? Det ville være oplagt hvis de også havde WiFi, men det glemte jeg at spørge om.

Café Castro ligger et stenkast fra hvor jeg bor. Det betyder at jeg af og til besøger stedet, mest om sommeren når jeg får lyst til at kæmpe mig til et udendørs bord i solskinnet så langt væk fra Nørrebrogades trafikstøj som muligt. Der er sædvanligvis mange andre der har fået samme idé. Sikkert fordi caféer med udendørsservering endnu ikke ligger på hvert gadehjørne så tæt på Nørrebro station. Desværre. For det betyder ikke at kvarteret ikke vrimler med café- og sol-hungrende mennesker. Et kig omkring mig og jeg er bekræftet i at jeg ikke er alene.

Den gode kop i dag er en latte. Lad dig ikke narre af billedet. Glasset er ikke stort. Ej hellere er indholdet brandvarmt. Til gengæld er der tid til at people-spotte mens man nipper til den. Eller få sig en hyggelig sludder i godt selskab. Eller bare nyde at solen endelig er fremme og ovenikøbet også varmer lidt igen. Alt det er med til at Castro’s kaffe latte får titlen. Det var aldrig sket om vinteren (selvom mindre travlhed nok har en positiv indflydelse på kvaliteten). Eller hvis udvalget i lokalområdet havde været bedre.

Af og til sniger vi os til at gå i andre biografer end Empirebio, og når man nu er på de kanter, ville det være skandaløst at snyde sig selv for en lille visit på Café Kabørk. At træde ind på Kabørk er lidt ligesom at komme hjem til en god ven, der bor lidt småt. Baren er i stueetagen – nærmest lige indenfor døren – og der er lidt flere pladser på førstesalen. Der tilbydes varme drikke, forskellige små retter og (mange) forskellige øl. Nogle af dem synes de endda også er lidt mærkelige – og det skal du nok få at vide inden du bestiller dem. Der kan sagtens være fyldt op, for det lille sted er populært. Heldigvis har de også udendørsservering i sommerperioden.

Den gode kop denne gang var en café au lait. Vi sad udenfor, men det var ikke fordi det var specielt varmt, så inden jeg nåede at tage at billede, havde jeg allerede drukket den! Altså! Men den var god og cremet. Læg især mærke til skummet på indersiden af koppen. Efter jeg tog billedet, fik jeg det meste skrabet fri med teskeen.

Kabørk er måske ikke stedet jeg valfarter til pga. en fantastisk god kop kaffe, for den fåes bestemt lige så god (eller bedre) andre steder. Men det jeg godt kan li’ ved Kabørk er stemningen. Og navnet. Kabørk, Kabørk, Kabørk. Det ligger godt i munden, ikke?

Det pludselige sommerlignende forår indbyder til pitstops. Små hyggelige caféer hvor det er muligt at nyde solen er ikke at foragte, og da slet ikke når det ligger på ydre Nørrebro. Vi trænger nemlig herude.

Den gode kop blev denne gang indtaget på Wascator. Eller rettere, på fortovet udenfor Wascator, hvor et par bænke indbød til et længere ophold. Facadens fliser vidner om at Wascator engang var et vaskeri, men derudover ligner det vel mest af alt et sted der udstråler at indehaverne gør som de har lyst, fordi de har lyst. Ingen fancy cafénykker hér, og priserne er bestemt til at leve med.

Anton’s hyldeblomst får lov at være den gode kop denne gang, for selvom den hverken var varm eller serveret i kop, var det noget der gjorde godt i sommervarmen. Og passede fint til min sandwich med spejlæg og bacon – som forøvrigt var fantastisk. Tror nok vi kommer til at prøve Wascator’s brunch en gang eller to hen over sommeren.