Patricia OnLine

For næsten et par år siden var der et lille meme på det store internet, hvor mange deltagere nævnte de 15 albums der på én eller anden måde har haft indflydelse på dem. De albums (gode eller dårlige) der altid vil følge med dig, og hvis man skal være poetisk – præger den person du er i dag. Jeg faldt over en sådan liste her den anden dag, og det har fået mig til at tænke over mig, hvordan mig egen liste ville se ud.

I dag er det måske ikke helt hipt at tale om albums – køber man ikke sange enkeltvis? Jeg har stadig en ordentlig stak vinylplader i kælderen, som jeg glæder mig til at få frem i lyset når vi flytter i en større lejlighed. Og jeg kan huske min modvilje mod cd’er dengang. Meget modvilligt købte jeg én, og delte min utilfreds over det lille hæfte kontra det store pladecover. Sådan er der så meget.

Men for at vende tilbage til min liste af albums, så er det en broget samling. Det er ikke en speciel cool samling, men fælles for dem alle er, at de blev lyttet til til hudløshed. Sommetider til glæde for familie, venner og naboer, men sikkert også det modsatte. Min liste kommer her

Led Zeppelin – Led Zeppelin IV
The Cure – Head on the Door
Prince – Purple Rain
Depeche Mode – Violator
Def Leppard – Pyromania
Zbigniew Preisner – Soundtrack Trois couleurs: Bleu
Röyksopp – Melody A. M.
Zero7 – Simple Things
Sting – Brand New Day
4 Non Blondes – Bigger, Better, Faster, More!
Heintje – Heintje
ABBA – Voulez-Vous
Madonna – True Blue
Wet Wet Wet – Popped In Souled Out
Air – Moon Safari

Hvordan ville din liste se ud?

…er jeg allerede igennem alfabetet? Det gik raskt for sig, tiden flyver åbenbart afsted. Så nu er det lykkedes mig at blogge dagligt (bortset fra en forskydelse) i 29 dage. Fantastisk.

Hvordan var det så? Jeg oplevede flere gange lidt småpanik undervejs. Lidt a la “Åh nej, nu skal jeg snart i seng og jeg har endnu ikke blogget! Hvad skal jeg dog blogge om med dagens bogstav! Argh!”. Jeg oplevede også det modsatte – en enkelt gang – hvor jeg knap nok kunne vente med at blogge om et bestemt bogstav, og startede på et indlæg.

Jeg er tilfreds med at eksperimentet er lykkedes, og jeg har også fundet ud af at jeg blogger bedst (og helst) af lyst, fremfor pligt. Måske har den lille udfordring været med til at kickstarte lysten til at skrive indlæg oftere, men det bliver ikke af pligt fremover. Det bliver når jeg har noget jeg har trang til at skrive ned. Og så kan jeg jo kun håbe at det sker oftere end det seneste år.

Hele denne ACB udfordring lader til at virke lidt – og alligevel ikke. Det positive er at jeg får skrevet et indlæg hver dag. Det er sandt, at det typisk er sidst på dagen, men det er der. Det viser sig at ikke alle bogstaver er lige lette at finde noget at skrive om (eller til? hm..) I løbet af dange tænker jeg typisk over hvad dagens emne kunne være, nogle gange er det let, andre gange er det let at finde emner til alle mulige andre bogstaver. Husker jeg så at notere emnerne ned? Netop.

Jeg husker åbenbart heller ikke så godt fra dag til dag, men det går netop nu op for mig, at jeg klarede bogstavet I i går og i dag er det Js tur. Ergo ændrer jeg overskriften fra Idéforladt til Jubelnar. Det passer vist meget godt. =o)

Jeg savner at blogge. Selv om bloggeriet er so last year, ville jeg gerne have det ind i hverdagen igen. Jeg savner den dér lille spirrende tanke, der ender med at udvikle sig til et indlæg. I bund og grund er det jo derfor jeg har en blog – ikke for at skrive på den én gang årligt.

Hele barndommen igennem har jeg hørt at “øvelse gør mester”, så teorien skal sættes på prøve. Min udfordring skal være at blogge dagligt. Ingen krav til længde eller dybde. Og jeg skal også have lidt starthjælp, så inspirationen skal komme fra alfabetet (idéen dertil er kommet efter at læse med på Lottes ABC-indlæg).

Nu har jeg skrevet det her. Så må jeg hellere!

Jeg er så heldig. Kigger i min postkasse og finder en gave der har været på vandring fra Frederikke. Og det dér lille øjeblik fra man får en gave, indtil man har åbnet den, den dér spænding elsker jeg at trække ud. Men nu er der jo grænser for hvor længe man kan vente i spænding, så… ta ta!

Tusind tak, Frederikke! Du har gjort mig rigtig glad. Jeg mangler stadig at få lov til at gøre tre mennesker glade. Har du ikke lyst til at blive glad og være med på denne her lille leg? Du kan læse meget mere – og være med – lige her!

En smule sne og fluks er jeg i julestemning og gavehumør! Oplagt at jeg så falder over en fænomenal lille leg i blogland – Gaver på vandring. Nu har jeg muligheden for at forære en hjemmelavet gave til de tre første der lægger en kommentar på dette indlæg. En lille advarsel er nok på sin plads. Jeg er én af de der kvinder der sukker efter at have et kreativt gen, men det er ikke altid helt udviklet. Jeg lover at gøre mit bedste og glæder mig enormt til at komme igang med at lave noget til DIG!

Ganske enkelt: hvis du vil lege med, skriver du en kommentar til dette indlæg, og tilbyder selv noget lignende på din blog. Jeg deltager hos Frederikke og skal ærligt tilstå at jeg glæder mig til at modtage en overraskelse selv. Det er endnu én af goderne!

…beskyldes for ikke at blogge et helt år. Jeg tror lige jeg når det på målstregen.

Det er jo fantastisk at jeg tilsyneladende stadig kan huske hvordan det foregår. På trods af at maskineriet bagved det hele ser fuldstændig anderledes ud end for næsten et år siden. Spørgsmålet er naturligvis om man stadig kan kalde sig blogger blot fordi man har en blog. Eller skal den rent faktisk opdateres jævnligt? Og for at det er jævnligt, er det så bare mindst én gang årligt?

Faktisk har jeg ikke det store at berette. Eller jo, det har jeg sikkert, men det kan ikke lige nedfældes her og nu. Næsten er år er lang tid lige sådan at skulle gennemtrawle for spændende nyt der tåler gengivelse for masserne, så kan vi aftale det kommer i bidder så’n lidt hen ad vejen? Det tror jeg nok vi kan…

Holy crap! I just totally realised I have not updated this since they invented sliced bread… You would not believe that I’d been abducted by aliens. But I’m sorry you’ll just have to take my word for it..

I am out of it with discovering time doesn’t stand still, hoping you haven’t found other blogs, just generally being a biatch to my employer, my day seems to be packed from crawling out of bed at 6.30 to 11pm at which point I fall asleep on the couch. I am not complaining though. but never say never.

I will try to remember I promised you I will make more of an effort to blog more often until the nice men in the white coats come back. Well, I’ll try. What do you mean you don’t believe me?.

Gør det selv her. [via plok - tak, det var tiltrængt!]

Med jævne lange mellemrum føler jeg en trang til at være huslig. Jeg kender migselv godtnok til at gøre én af to ting: sætte mig ned og vente på at trangen forsvinder, eller udnytte den. I dag valgte jeg det sidste.

Et eller andet sted synes jeg det er fantastisk at så mange mennesker nyder huslige sysler. Jeg forstår det ikke. Ja, det er fantastisk når det er overstået, men imens og især før er det skrækkeligt. På nær når trangen melder sig frivilligt.

Altså stod jeg dér – helt frivilligt – i Ajax-dunst, gang i vaskekælderen, skift af blomstervand og overvejelser om opvask først eller sidst, da jeg pludselig var til fare for trafikken.

Normalt har min rengøringstrang ikke synderligt meget at gøre med trafikken, og ærlig talt er jeg også helst fri for at det sker igen.

Det korte af det lange er at dynen, som i dagens vanvid virkelig skulle luftes igennem, og var blevet slynget omkring gælænderet på altanen, fik assistance af et listigt underhåndsvindstød. Eller nok nærmere en kombination af under- og overhåndsvindstød. Det var i hvert fald snedigt, for dynen sad ret godt fast omkring gelænderet. Sad fast. Som i ikke mere.

Ud af øjenkrogen så jeg denne store, bløde, hvide firkant blive løftet ud og op. Og ned mod ganden fra 6. sals højde. Da jeg nåede ud på altanen, så jeg den halvvejs ned mod krydset. Da jeg nåede ned på gaden efter at løbe ned fra 6., var den bare væk.
Intet ved bilerne. Intet i vejarbejdet. Sporløst forsvundet. Og det kan godt være at jeg har præsteret at vandre ned af Nørrebrogade iført klovnenæse og et fjollet smil, men det slår altså ikke det grænseoverskridende i at spørge tilfældige forbipasserende – “Undskyld, men du har vel ikke set en dyne komme forbi?”.

Jeg har opgivet eftersøgningen i øjeblikket. Jeg frygter det værste og forventer næsten at se dynen på forsiden af ekstrabladet i morgen. Tænk hvis den har lagt sig til rette over en bilists forrude. Eller omhyldet en cyklist i indædt kamp mod vinden. Undskyld. Bare det nu går godt.

Jeg har hidkaldt assistance, der skulle kunne dække et større eftersøgningsområde på to hjul. Når han altså holder op med at grine, ellers kan det godt være svært at se noget.

Rengøringstrangen er nu forsvundet, men det er ikke helt skidt det hele. Jeg har en god undskyldning for hvorfor rengøringstrang skal overståes siddende i et hjørne. Jeg har en god undskyldning for at komme i Ikea og købe mig en ny dyne (og hvad der ellers måtte hoppe i posen derude). Og endelig har jeg en god undskyldning for at bryde den lange tavse periode på bloggen.

..hold op hvor bliver der hurtigt støvet et sted man ikke kommer ofte! Pausen fra bloggen har været længere end forventet og overhovedet ikke planlagt. Heldigvis skyldes det ikke dårligt nyt, for alt er lige som jeg godt kan lide det. Det er vist nærmere en rytme jeg er kommet ud af, eller så er det for få bemærkninger som denne.

En kort opdatering siden sidst må være noget i denne retning: jeg bliver glad hver gang jeg har dem på, det nye job (jeg startede på i april) indfrier forventningerne, specielt pga. mine fantastiske kollegaer Når nu der ikke er mere Harry Potter, har jeg kastet min bogkærlighed på Jasper Ffordes fantastiske Thursday Next serie. Tallinn er et dejligt sted jeg gerne besøger igen, sommerferie på Kreta er heller ikke sådan at kimse ad, og der er muligheder for at få en god kop alle stederne – også i Stockholm.

Og ellers ligner alt stort set sig selv – lige nu kalder en solstråle på mig. Den luner en plet på sofaen, hvor jeg vil ligge rigtig godt om lidt.