Patricia OnLine

– en weblog

Bog-begejstring

af Patricia @ 14:51 pm — onsdag, 25. august 2010
Kategoriseret under: bøger

For ikke så længe siden startede jeg på at læse en ny bog. Min søde kæreste havde samlet den op i en lufthavn et sted, læst den, og så stillet den på to-read hylden med et “jeg tror det også er noget for dig”. Han sagde præcis det samme om en anden bog, der også var kommet med ham hjem, og den slugte jeg råt. Er du til krimi-slash-thriller genren a la Mo Hayder, er Abandoned sikkert også noget for dig.

Billede lånt fra http://www.thefeedbook.com/Nå, men jeg ville egentligt primært fortælle om bog nummer to. Bogen hedder Feed (nej, ikke den Feed, men en ny Feed af Mira Grant) og er en alternativ blanding af zombier, bloggere og politik.

Det jeg er vild med, er den måde historen fortælles. Vi er i en overkommelig fremtid, hvor influenza og kræft ikke længere plager os. Til gengæld har vi fået zombier efter et globalt virusudslip. Bloggere er de mest troværdige nyhedskilder, og er man a-liste blogger, har man kändis status. Vi følger en blogger-trio, Newsien Georgia, Irwinen Shaun og Fictionalen Buffy, mens de følger med på en senators kampagne gennem landet. Historien fortælles lidt i samme stil som Jasper Fforde ville have gjort det, hvis han skrev om zombier, og perlerne er overalt. Hvilken type blogger tror du fx. en Irwin er?

Som sagt, så er jeg næsten kun lige begyndt, men totalt begejstret. Det kan næsten kun ende som virkelig god underholdning. Eller måske er jeg blot en newbie i sience fiction, og nem at imponere. Nuvel, det gør jo ikke noget at der tilsyneladende er planlagt et par efterfølgere.

Billede lånt fra http://www.thefeedbook.com/

Q i bogreolen

af Patricia @ 19:58 pm — torsdag, 5. august 2010
Kategoriseret under: ABC,bøger

Jeg har købt en bog af forfatteren Anna Quindlen. Bogen hedder Blessings. Jeg har endnu ikke læst den, og jeg tvivler på at jeg snart får lyst til at læse den. Det kræver nok først ild i brændeovnen, varm te i koppen og regn på ruden.

Hvorfor jeg har købt den? Det går ikke, at Q ikke er repræsenteret i biblioteket, vel?

Gæt en bog

af Patricia @ 22:47 pm — lørdag, 17. juni 2006
Kategoriseret under: bøger

image

Update: Hint #2

image

En anden slags bog-meme

af Patricia @ 13:11 pm — onsdag, 26. april 2006
Kategoriseret under: bøger,set derude

Via Liselotte faldt jeg over Dana’s lille projekt der måske (måske ikke) kan afklare skandinavernes bogvaner. Det eneste der kræves, er svar på fire spørgsmål. Her er mine svar:

sshhh.jpgHvilken bog har betydet mest for dig? Enten som læseoplevelse eller ‘aha’oplevelse?

Ehhhmmm…. kun én bog? Det er umuligt! Der var den første De 5 bog, som gav mig lyst til at læse alle verdens De 5 bøger igen og igen. Der var Kaninbjerget som jeg læste under skyggerne af et bøgetræ og syntes jeg var næsten helt voksen. Der var Den lille Prins som var den første bog jeg græd over. Den første roman jeg læste på originalsproget, fordi jeg kunne og fordi det var så meget bedre end en oversættelse. Og sådan kunne jeg blive ved.

Hvilken genre læser du mest? Romaner, krimi, biografier, digte, eller noget helt femte?

Jeg læser for at blive underholdt og jeg underholdes af meget forskelligt. Primært romater i chick-lit kategorien (Marian Keyes), thrillere (Mo Hayder), krimier (John Sandford), SciFi (Lois McMaster Bujold) og når jeg falder over bøger med et tiltalende cover eller med en så indbydende indledning at jeg ikke kan lægge den fra mig igen. Jeg bryder mig ikke om digte, nok mest fordi jeg hader at læse ting der er kringlet formuleret, når simpelt i mine øjne kan være så fantastisk smukt.

Hvilken bog læste du sidst?

Sidst læste jeg Sea Otters gambolling in the wild, wild surf af John Bennett, en fantastisk lille bog om Felix på 16 der keder sig og pludselig er på vej jorden rundt på et fantastisk eventyr. Whatever. Morsom, morsom bog.

Hvilket køn er du?

Hunkøn.

Hvis du har lyst til at være med, skal du blot besvare spørgsmålene. Dana vil gerne have dine svar via bloggen og pr. mail.

Lister, lister og lister

af Patricia @ 13:48 pm — mandag, 13. oktober 2003
Kategoriseret under: bøger

Måske er det bare fordi jeg er særlig opmærksom på bøger lige nu, men jeg synes efterhånden der snakkes meget om lister alle vegne, især i forbindelse med bøger. Lister over de 100 bedste romaner gennem tiden eller de 100 mest udfordrende bøger.

Hvordan kan det være at der findes anerkendt litteratur og ikke anerkendt, dvs. bøger du helst ikke skulle være stolt over at læse?
(Der er mere hvor dette kommer fra … )

Harry Potter

af Patricia @ 10:16 am — fredag, 10. oktober 2003
Kategoriseret under: bøger

I nat sker det, den danske udgave af Harry Potter and the Order of the Phoenix, udkommer en time efter midnat. Jeg har allerede læst den engelske udgave – ja, jeg er faktisk ved at genlæse den lige nu, og jeg synes det er en fascinerende og gennemført fortælling.

Jeg fald over en anmeldelse af bogen på berlingske.dk, hvor anmelderen bl.a. udtager: “Læserne er altså nødt til at vokse i takt med Harry, men det får de jo også en rig mulighed for, når bøgerne udkommer med 3-4 års mellemrum. Det ender jo med, at de fleste læsere er i tyverne, når den sidste bog udkommer, og så er de måske blevet for gamle? hvilket fik MIG op af stolen. Harry Potter er ikke blot en børnebog, Harry Potter er en magisk fortælling til folk i alle aldre! Eneste krav er, at man ikke har noget imod at træne fantasien.
(Der er mere hvor dette kommer fra … )

Skriv en bog i november

af Patricia @ 18:52 pm — mandag, 6. oktober 2003
Kategoriseret under: bøger

Alexander skrev om dette engang i februar måned. Jeg har husket det og har netop tilmeldt mig NaNoWriMo, der meget kort fortalt går ud på, at skrive 50.000 sammenhængende ord i november måned.

Lyder det skørt?
(Der er mere hvor dette kommer fra … )