Den gode kop
Det hænder at jeg kommer ud og oplever lidt. Ofte involverer det mad eller drikke i en eller anden form, og når oplevelsen har været rigtig god, ender jeg som regel med at tage et billede af det, og lægge det på min Flickr-konto.
Når jeg sådan kigger tilbage på billederne – alle hedder Den gode kop – er det en samling af billeder af en kop (eller glas) med forskelligt indhold. For de fleste siger det måske ikke så meget, men for mig er det en smule mere. Oprindeligt var tanken at blogge om alle de fantastiske steder jeg kommer forbi, og det var også resutatet i starten. Så kom de “syv magre år”. Og bloggeriet forsvandt lidt og billedet måtte tale for sig selv.
Mine tre favoritter (som jeg ikke tidligere har blogget om) er i vilkårlig rækkefølge:
Kohvik Café, Tallinn. Min første tur til Tallinn, hvor dagen blev brugt til sightseeing på cykel og til fods. Eftermiddagen bød på lidt at styrke sig på, der var tid til at læse lidt af fantastiske Jasper Fforde, og senere på aftenen var der tid til at mødes med en kær veninde.
Hot Buns, Whistler, Canada. Ok, en fantastisk dag på ski, hvor jeg løber hurtigere og bedre end nogensinde. Faktisk er jeg slet ikke til at hente igen. Dagen slutter i hotellets jaccuzi med udsigt over pisterne, og efter det, en tur forbi Hot Buns, der simpelthen har de mest delikate hot buns jeg nogensinde har smagt. Søde, fedtede og bløde i den helt rigtige kombination.
Hentet af chefen. Min tidligere chef, havde (og har stadig) en god næse for hvad der skal til, for at gøre arbejdsdagen lidt bedre. Hvis jeg husker rigtigt, så var dette én af de få dage, hvor jeg var i dårligt humør. Alle kan have en dårlig dag, og det er fair nok. Jeg vil mene det bedst at undgå mig – eller man kan gøre som chefen gjorde: vandre til den nærmeste Baresso og hente en ekstra varm latte med caramelsirup til Patricia. Måske er jeg bare nem, men dagen blev straks lidt bedre. Og det skulle ikke undre mig om det excelark jeg sikkert arbejde på blev hurtigere færdigt begefter.