Patricia OnLine

For et stykke tid siden, tilstod jeg at jeg var imponeret over al den nymodens teknologi – i min nye telefon. Og det er jeg stadig. Men det jeg imponeres mere over, er den underholdningsværdi der følger med. Cykelturene bliver langt mere underholdende når jeg, takket være andre cyklisters skæve smil, opdager at jeg skråler højlydt ved lyskrydset. Sådan er det vel at have radioen tændt.

Eller fornøjelsen af at tage mærkelige billeder af næsten hvad som helst. Helst folk med humor. Og heldigvis kan jeg også grine af mig selv. Så alt i alt, jeg er underholdt med min telefon. Meget. Og jeg har endnu ikke haft tid til at sætte mig ind i halvdelen af funktionerne, så det kan da kun blive bedre.

Af og til sniger vi os til at gå i andre biografer end Empirebio, og når man nu er på de kanter, ville det være skandaløst at snyde sig selv for en lille visit på Café Kabørk. At træde ind på Kabørk er lidt ligesom at komme hjem til en god ven, der bor lidt småt. Baren er i stueetagen – nærmest lige indenfor døren – og der er lidt flere pladser på førstesalen. Der tilbydes varme drikke, forskellige små retter og (mange) forskellige øl. Nogle af dem synes de endda også er lidt mærkelige – og det skal du nok få at vide inden du bestiller dem. Der kan sagtens være fyldt op, for det lille sted er populært. Heldigvis har de også udendørsservering i sommerperioden.

Den gode kop denne gang var en café au lait. Vi sad udenfor, men det var ikke fordi det var specielt varmt, så inden jeg nåede at tage at billede, havde jeg allerede drukket den! Altså! Men den var god og cremet. Læg især mærke til skummet på indersiden af koppen. Efter jeg tog billedet, fik jeg det meste skrabet fri med teskeen.

Kabørk er måske ikke stedet jeg valfarter til pga. en fantastisk god kop kaffe, for den fåes bestemt lige så god (eller bedre) andre steder. Men det jeg godt kan li’ ved Kabørk er stemningen. Og navnet. Kabørk, Kabørk, Kabørk. Det ligger godt i munden, ikke?

Og der er mange måder at nyde det på. Kig med på vores nye blog Wellness, hvor vi skriver om det der kan hjælpe dig med at nyde livet endnu mere, end du allerede gør.

Når jeg tænker tilbage på de mange film jeg har set det seneste halve år, så er der ikke en eneste der springer frem af mængden som en fantastisk oplevelse. Det betyder ikke at jeg ikke har nydt at gå i biografen og se alle disse film, for det har jeg. Men så var det at vi fik anbefalet at se en koreansk film, der for tiden vises i Grandteatret, nemlig Oldboy.

Oldboy er fortællingen om Oh Dae-su, der pludselig er spærret inde, uden at han ved hvorfor, hvor længe eller af hvem. Som dagene og årene går er hævnen det han tænker mest på. 15 år senere bliver han lige så pludseligt løsladt, stadig uden af vide hvorfor.

Jeg er sikker på at Oldboy er én af de film der kan overraske de fleste, og jeg vil anbefale den til alle der trænger til at se en anderledes film. Og gør det nu, inden der kommer en amerikansk remake som ikke når den til sokkeholderne. Afsted med dig!

Det pludselige sommerlignende forår indbyder til pitstops. Små hyggelige caféer hvor det er muligt at nyde solen er ikke at foragte, og da slet ikke når det ligger på ydre Nørrebro. Vi trænger nemlig herude.

Den gode kop blev denne gang indtaget på Wascator. Eller rettere, på fortovet udenfor Wascator, hvor et par bænke indbød til et længere ophold. Facadens fliser vidner om at Wascator engang var et vaskeri, men derudover ligner det vel mest af alt et sted der udstråler at indehaverne gør som de har lyst, fordi de har lyst. Ingen fancy cafénykker hér, og priserne er bestemt til at leve med.

Anton’s hyldeblomst får lov at være den gode kop denne gang, for selvom den hverken var varm eller serveret i kop, var det noget der gjorde godt i sommervarmen. Og passede fint til min sandwich med spejlæg og bacon – som forøvrigt var fantastisk. Tror nok vi kommer til at prøve Wascator’s brunch en gang eller to hen over sommeren.

Dansk kan være et svært sprog, det ved jeg alt om som tilflytter. Men jeg griner stadig af denne overskrift.

Gad vide om den havde pandebånd på?

Det sker af og til at jeg synes jeg trænger til en ny udfordring. Så kan jeg finde på at købe en ny rodfrugt eller skifte job eller tage mc-kørekort eller en aerobicinstruktøruddannelse. Udfordringer kan være mange ting, heldigvis.

Det fede er at høste resultaterne af udfordringerne bagefter. Et velsmagende og nyt måltid. Nye arbejdsmæssige udfordringer. Fornemmelsen af at suse afsted på landevejen, alene på kværnen. Se på glade og svedige aerobicdeltagere der siger “tak for en god time” og kommer igen uge efter uge.

Og så kan det godt være at udfordringerne er svære undervejs. Gryder der klistrer. At være afhængig af andres viden og deres tid til at overbringe den. Frygten ved at vælte på kørebanen eller dumpe i teoriprøven. At finde ud af at det skam ikke er så nemt som man troede, at stå der og fortælle folk hvad de skal gøre med arme og ben, og retning, og højre og venstre, det hele på én gang. Men bagefter, bagefter kommer belønningen.