15 Albums
For næsten et par år siden var der et lille meme på det store internet, hvor mange deltagere nævnte de 15 albums der på én eller anden måde har haft indflydelse på dem. De albums (gode eller dårlige) der altid vil følge med dig, og hvis man skal være poetisk – præger den person du er i dag. Jeg faldt over en sådan liste her den anden dag, og det har fået mig til at tænke over mig, hvordan mig egen liste ville se ud.
I dag er det måske ikke helt hipt at tale om albums – køber man ikke sange enkeltvis? Jeg har stadig en ordentlig stak vinylplader i kælderen, som jeg glæder mig til at få frem i lyset når vi flytter i en større lejlighed. Og jeg kan huske min modvilje mod cd’er dengang. Meget modvilligt købte jeg én, og delte min utilfreds over det lille hæfte kontra det store pladecover. Sådan er der så meget.
Men for at vende tilbage til min liste af albums, så er det en broget samling. Det er ikke en speciel cool samling, men fælles for dem alle er, at de blev lyttet til til hudløshed. Sommetider til glæde for familie, venner og naboer, men sikkert også det modsatte. Min liste kommer her
-
Led Zeppelin – Led Zeppelin IV
The Cure – Head on the Door
Prince – Purple Rain
Depeche Mode – Violator
Def Leppard – Pyromania
Zbigniew Preisner – Soundtrack Trois couleurs: Bleu
Röyksopp – Melody A. M.
Zero7 – Simple Things
Sting – Brand New Day
4 Non Blondes – Bigger, Better, Faster, More!
Heintje – Heintje
ABBA – Voulez-Vous
Madonna – True Blue
Wet Wet Wet – Popped In Souled Out
Air – Moon Safari
Hvordan ville din liste se ud?