Kreativ pakkekalender #5
I dag er det blevet min tur til at åbne min pakke – eller rettere, pakker, som jeg har fået fra min gaveven i den kreative pakkekalender. Jeg er ikke noget morgenmenneske, men af en eller anden grund var jeg vældig morgenfrisk i dag.
Kortet gjorde mig først endnu mere nysgerrig: Noget til det allermest nødvendige, og en gentleman til at holde døren for mig.
Hvor er det nogle fine gaver, Katharina, tusind tak, jeg er super glad for dem. Jeg kan se på din blog at du tryller med syningens kunst, og jeg har nu beviset hjemme. Tak! Se selv, er det ikke bare skønne gaver?
Jeg bliver jo nødt til at ligge på gulvet og kramme den. Jeg er vild med dens udtryk.
Det er svært at se på billedet, men den har det finest stof indvendig også. Og den er stort set pakket og på vej i tasken.
Ud over en stor tak til Katharina fra Sommernat & Forårsmorgen, sender jeg også en stor tak til Karina fra Unikarina for det arbejde der er lagt bag at koordinere denne fest i december. Jeg er så klar til en gentagelse næste år!