Patricia OnLine

De fleste forbinder Schweiz med banker, kukure, alper og chokolade. Måske lidt ost, hvis vi strækker os lidt. Og det er da også sandt overordnet set, men det kan gøres meget bedre.

Lad os for sjov kun koncentrere os om nydelsesprodukter. Mad. Ja, jeg er en af dem der lever for at spise, ikke spiser for at leve. Schweiz er for mig forbundet med smagen af – tre ting, faktisk – cervalat, gala og hörnli. Så da min søde mor hjembragte forsyninger fra ferien, var det lige præcis de tre ting pakken var fuld af. (Der er mere hvor dette kommer fra … )

Rundt omkring i København finder jeg forskellige favoritsteder af forskellige grunde, og en af mine absolutte favoritgader er Værnedamsvej. Det er her man finder de fedeste briller, blomsterhandleren der oser af kvalitet (ham i skuret) og nye caféer og spisesteder popper hele tiden op. Oftest på bekostning af andre, men hvis de er rigtig gode, så bliver de.

Hvis du kigger godt efter, finder du en port der fører ind til en baggård. I baggården ligger Granola, og det er et sted hvor der er kræset for detaljerne. Kaffemøller, lækkerier i dåser og æsker, brunt indpakningspapir og rød/hvid snor. Hvis du har trang til ristet rugbrød med ost eller en portion havregrød, er det også stedet – hele dagen.

Sidst jeg var der havde jeg mest af alt lyst til noget koldt, og havde egentlig besluttet mig for en vanilliemilkshake. Men heldigvis blev jeg lokket til at prøve noget nyt, og det var godt!

Den gode kop endte i stedet med at blive en vanillieshake med friskpresset appelsinjuice, og den var så god at jeg kun med nød og næppe fik lov at have den i fred. Heldigvis viste det sig at “tyvens” koskos/espressomilkshake også var ganske fremragende, så jeg gjorde gengæld.

Granola har ikke frygtelig meget plads til at man kan nyde det indkøbte in-house, men sommervejret tillader også at du kan sidde og strække benene udendørs i baggården. Og hvis du sidder indenfor, kan du nyde 50’er musikken og ejerens glade og melodiøse medfløjt. Jeg er sikker på at havde betjeningen været kvindelig, så var det med hestehale og strutskørte.

Måske burde jeg ikke råbe for højt om stedet, af frygt for at der ikke er plads til mig næste gang. På den anden side, så er Granola et af de steder jeg gerne ser bliver rigtig længe på Værnedamsvej.

Jeg er ikke længere den eneste i lejligheden der læser med på CuteOverload. Så når jeg “ihhhh”er og “åååhhhhhrrrr”er af billederne, ved han som regel allerede hvorfor. Og sommetider minder han mig om at smutte forbi, når han kysser mig farvel.

Det er også én af de ting jeg godt kan li’ ved ham.

Update: Hint #2

Mens jeg endnu gik i folkeskolen var jeg hende den stille med pandehåret og orden i penalhuset. Hvilket var ganske nyttigt for ordenskarakteren til folkeskolens udvidede matematikeksamen i 10. klasse. Min største frygt dengang må have været noget i retning af, at den kuglepen jeg brugte til at sætte dobbeltstreger under løsningen, ville begynde at klatte undervejs.

Nuvel, mange år er gået siden jeg klarede eksamen uden klatter ved dobbeltstregerne, og lige siden har jeg ikke tænkt på ligninger. Indtil jeg for nyligt læste May Contain Nuts der underholdende skildrer et forældrepars bestræbelser på at give deres børn den bedste start i livet. Bl.a. ved at moren klæder sig ud som teenagepige for at tage en adgangsprøve på datterens vegne – og er nødt til at snyde undervejs, fordi hun simplethen ikke fatter regnespørgsmålene.

Efter bogen var læst og jeg havde grinet færdigt, slog det mig at jeg måske ikke skulle grine så højt, for hvem ved om man selv havde glemt alle Herpings formaninger, huskeregler og terperier. Det måtte komme an på en prøve, så efter et par timers hyggelig skriblerier, med rynkede øjenbryn undervejs og bladre frem og tilbage i bøger, kan jeg stolt berette at kunne løse sådan én som denne:

4x + 3 = 18 + 2x

Kan du? Next up: andengradsligninger. Hvor svært kan det være? Det er i hvert fald lige så vanedannende som Sudoku. Måske endda bedre.

Sommetider har jeg fornemmelsen af at nye caféer skyder op af ingenting på Nørrebro, blot man vender ryggen til et kort øjeblik. Sidste skud jeg har opdaget er Plenum, der indtil for kort tid siden var en rigtig gammeldags bodega med nikotinloft og HOF-drikkende herrer med skæg. Puf. Så kom solen og sommeren og jeg fik pludseligt øje på Plenum.

Det ligger lige ved Skt. Hans Torv, med sidepladser på fortovet og udsigt til alle de andre caféer på torvet og iskøen ved ParadIs. Indretningen nu er lige efter min smag. Et rundt hul i muren der næsten deler caféen i to, puder i vinduet, rå vægge og rundt vindue i døren. Lyst og lækkert.

Den gode kop denne gang er iskaffe, og det var lige det jeg trængte til på det tidspunkt. Sommeren var i fuld gang, iskøen var for lang og det eneste jeg havde behov for lige i det sekund, var et hvil, tid til at se på mennesker og nyde min iskaffe. Jeg tror bestemt jeg bliver nødt til at komme igen, også selvom det ikke forbliver lige varmt hele tiden. Jeg kunne jo altid slænge mig i vinduet med en bog og prøve noget andet fra menuen. Måske vi ses i Plenum? Det ville være oplagt hvis de også havde WiFi, men det glemte jeg at spørge om.

Sommeren er her endelig. De lyse sommernætter indbyder til udendørs ophold. Luften er kølet tilpas af, og det er let at smile til livet. Også selv om fodboldkampen var jævnt kedelig. Men øllen var til gengæld god. Så når du cykler hjem og smiler fordi natten er lækker, livet er godt og alt hvad der ellers falder dig ind, pas på: undgå at åbne munden for meget under smilene. Insekterne nyder også den lækre sommeraften. Og de smager ikke specielt godt.

Café Castro ligger et stenkast fra hvor jeg bor. Det betyder at jeg af og til besøger stedet, mest om sommeren når jeg får lyst til at kæmpe mig til et udendørs bord i solskinnet så langt væk fra Nørrebrogades trafikstøj som muligt. Der er sædvanligvis mange andre der har fået samme idé. Sikkert fordi caféer med udendørsservering endnu ikke ligger på hvert gadehjørne så tæt på Nørrebro station. Desværre. For det betyder ikke at kvarteret ikke vrimler med café- og sol-hungrende mennesker. Et kig omkring mig og jeg er bekræftet i at jeg ikke er alene.

Den gode kop i dag er en latte. Lad dig ikke narre af billedet. Glasset er ikke stort. Ej hellere er indholdet brandvarmt. Til gengæld er der tid til at people-spotte mens man nipper til den. Eller få sig en hyggelig sludder i godt selskab. Eller bare nyde at solen endelig er fremme og ovenikøbet også varmer lidt igen. Alt det er med til at Castro’s kaffe latte får titlen. Det var aldrig sket om vinteren (selvom mindre travlhed nok har en positiv indflydelse på kvaliteten). Eller hvis udvalget i lokalområdet havde været bedre.

Utroligt. Min alder taget i betragtning og jeg havde endnu ikke set Gone With the Wind i sin fulde længde. Jo, jeg har set en lille smule her, og en smule dér, mest at alt fordi jeg tilfældigvis var faldet over den når jeg en sjælden gang har siddet og zappet klokken alt for sent.

Borte med blæsten er sådan en film jeg godt gad at se i en rigtig biograf. Sidde dér i mørket med popcorn, cola og lommetørklæder. Hvor filmmusikken og filmkyssene virkelig kunne komme til deres ret. Men sansynligheden for at en biograf tager filmen op er vel næppe stor. Så jeg gjorde det næstbedste – lånte DVD’en på biblioteket. Og endelig har jeg set den fra ende til anden.

Det eneste jeg kan sige er: film laves ikke på samme måde mere.

I disse dage er det ikke meget vi ser til hinanden. Ham den dejlige er til Reboot8.0 og inden det var det Samtalerne og jeg har masser af ekstra undervisning og aftaler, så vi farer ind og ud af døren på forskellige tidspunkter. Oplagt mulighed at kommunikere på andre måder end de sædvanlige.

Igår kom jeg hjem til en tom lejlighed. Da sportstøjet skulle hænges op, var min glæde stor over at jeg kunne se at han havde været hjemme. “Så har han nok skrevet en sød lille seddel til mig et eller andet sted” tænkte jeg. Og lod sportstøj ligge mens jeg for ind i stuen. Nada. Køkkenet? Nope. Måske hovedpuden? As if! Sportstøjet kom op og hænge og mundvigerne hang om kap.

Indtil tre minutter senere da jeg lige skulle tjekke mine mails. Dér var den. Min søde seddel. Bare i en anden form end den jeg havde ledt efter. En mail fra ham til mig. Mundvigerne opad igen. Jeg er bare så meget oldskool.