Patricia OnLine

Måske er det bare fordi jeg er særlig opmærksom på bøger lige nu, men jeg synes efterhånden der snakkes meget om lister alle vegne, især i forbindelse med bøger. Lister over de 100 bedste romaner gennem tiden eller de 100 mest udfordrende bøger.

Hvordan kan det være at der findes anerkendt litteratur og ikke anerkendt, dvs. bøger du helst ikke skulle være stolt over at læse?

Personligt læser jeg de bøger som jeg har lyst til at læse. Ja, det betyder at jeg læser en masse “trash” og nej, ikke alle bøger jeg har læst er lige gode. Jeg har også læst bøger fra listen over 100 bedste romaner gennem tiden, der er keeedelige og jeg ikke har lyst til at anbefale.

Jeg tror at min pointe er, at uanset hvilken kategori bog jeg læser, så læser jeg den fordi den har noget, der giver mig lyst til at læse den. Jeg foretrækker den der forventningens glæde ved udsigten til at læse, fremfor “bare jeg snart var færdig med denne, så jeg kan komme i gang med en anden bog” fornemmelse. Og derfor læser jeg ikke bøger fordi de står på en liste med anerkendte forfattere. På min reol er der plads til
– Clive Barker og Jim Butcher
– Ernest Hemmingway og Nick Hornby
– Marian Keyes og Stephen King
– Neal Stephenson og John Sandford
– uanset hvilken liste de figurerer på. Bare bogen tiltaler mig.

Og jeg føler mig ikke som hverken et bedre eller dårligere menneske ved at læse det jeg har lyst til. Det gør mig bare glad.