Patricia OnLine

– en weblog

Harry Potter

af Patricia @ 10:16 am — fredag, 10. oktober 2003
Kategoriseret under: bøger

I nat sker det, den danske udgave af Harry Potter and the Order of the Phoenix, udkommer en time efter midnat. Jeg har allerede læst den engelske udgave – ja, jeg er faktisk ved at genlæse den lige nu, og jeg synes det er en fascinerende og gennemført fortælling.

Jeg fald over en anmeldelse af bogen på berlingske.dk, hvor anmelderen bl.a. udtager: “Læserne er altså nødt til at vokse i takt med Harry, men det får de jo også en rig mulighed for, når bøgerne udkommer med 3-4 års mellemrum. Det ender jo med, at de fleste læsere er i tyverne, når den sidste bog udkommer, og så er de måske blevet for gamle? hvilket fik MIG op af stolen. Harry Potter er ikke blot en børnebog, Harry Potter er en magisk fortælling til folk i alle aldre! Eneste krav er, at man ikke har noget imod at træne fantasien.

Især denne, den femte i rækken, har ikke de tydelige tegn der som regel kendetegner børnebøger. For det første størrelsen, de over 900 sider afviger stærkt fra en typist De Fem roman. Alting bliver heller ikke forklaret om og om igen, hvilket især er dejligt ved genlæsning. Det gik så stærk første gang jeg læste den, så nu er det tid til nydelse. Personerne er levende, har deres egen karakter og gør ikke nødvendigvis hvad der forventes af “den slags personer”. Og jeg kunne fortsætte.

Ja, jeg er fan af Harry Potter, og det på trods af at jeg ikke har børn. Og jeg glæder mig allerede til den næste i rækken – om jeg så er over 40 når den kommer, så ender jeg stadig med at købe en første udgave. For jeg bliver aldrig for gammel. Gør du?

Ingen kommentarer endnu

Ingen kommentarer endnu.

RSS feed for comments on this post.

Beklager, det er ikke muligt at skriv kommentarer til indlæget pt.