Patricia OnLine

Jeg har netop tilbragt et par timer til en mindre sindsoprivende generalforsamling. Min deltagelse var påkrævet, eftersom jeg er en del af bestyrelsen. Som sædvanligt var det the usual suspects der dukkede op, nemlig dem der har boet her næsten en menneskealder. Dem som har bestemte meninger om tingene, for det er den måde vi plejer at gøre det. Dem der bliver færre af med årene. De sad i venstre side.

Så var der alle de nye. Dem der oftest bor i 1-værelseslejlighederne. Dem der er interesseret i at få så mange penge imellem hænderne som muligt, når de nu sælger andelen og tager videre i livet. De sad i højre side.

I alt var vi 32. I et lokale med plads til tre gange så mange, der bliver brugt til banko og dans og fællesspisning og hvad der ellers er tradition for at fordrive tiden med, når man tilhører en tidligere generation end min. Hvor der var mange rygere. Der var 4 rygere. I venstre side. Og nu må jeg have et bad, for mit hår, mit tøj, min hud, ja, selv luften der omgiver mig lugter stinker af røg. Man bliver sart som ex-ryger, men det er virkeligt også den eneste ulempe jeg kan finde ved at have kvittet vanen.

Når jeg bruger en lille times tid på transport i hver ende af arbejdsdagen, så kan jeg lige så godt prøve at finde underholdning i alt der krydser min vej. Morgentimerne er typisk mere stille end eftermiddagstimerne. Sjovt nok er det altid om eftermiddagen at man ufrivilligt er med på en lytter, når hende den højrystede et par sæder længere fremme i bussen, gladeligt fortæller veninden i røret og det meste af bussen om, hvor lidt eller meget, godt eller dårligt sex hendes nuværende eller forhenværende kæreste bød på.

Anderledes stille er det om morgenen. Folk samles i klumper ved stoppesteder og stationer, mens næsen begraves i gratisaviser, makeupspejle, iPods eller det sted i synsfeltet hvor der er mindst risiko for at møde en andens blik. Jeg starter altid med gratisaviserne – primært dagens Sudoku opgave, men det er desværre ikke en fornøjelse der holder hele vejen. Så derefter bliver aviserne skimmet. Og i morges faldt jeg over en meget underholdende reklame.

En helsides annonce der tilbød mig, at få lige det jeg kunne ønske mig. Jeg skulle bare krydse af på listen med de 33 muligheder og sende den til en kvinde med ønskeopfylderevner i Schweiz, og så ville jeg få mine ønsker opfyldt. Helt gratis!. Wow. Sikke et tilbud. Pokkers oss’ at jeg smed avisen fordi jeg allerede havde løst Sudoku’en…

På motorvejen, på vej hjem fra arbejde, kørte en bilist så tæt på mig, at hans kølerhjelm nærmest lå på mit bagsæde. Vi kørte 110, så jeg syntes ikke det var så rart. Han ville tilsyneladende gerne have mig til at flytte mig, så han kunne skynde sig videre frem og presse den næste i den rimelig tætte traffik. Jeg tror i hvert fald, det var dét han forsøgte at antyde med sin blinken med det lange lys. Desværre for ham, gik der en rum tid før der blev plads i en anden vejbane til mig, så han kunne komme forbi. Han klappede ironisk i hænderne da han overhalede, og fortsatte sin agressive kørsel. I lang tid kunne jeg holde øje med hans blinkende bremselygter og en masse bilister der skiftede vejbane for at lade ham komme forbi.

Hans dag har nok heller ikke været den bedste. Stakkels ham.

Så fik jeg endelig nok. Nu er jeg langt om længe blevet træt af at mine billeder fra MoBloggen aldrig vises på siden fordi Buzznet har travlt. Så nu kommer min Flickrkonto på banen, og det fungerer jo tilsyneladende uden problemer. Nu mangler jeg bare lige en lille funktion så jeg kan overføre alle billeder fra den gamle MoBlog til den nye MoBlog. Anyone?

Jeg så en konkurrence, hvor det var muligt at vinde et par flybilletter til New York og adgang til en eksklusiv og lukket koncertoplevelse med Depeche Mode, næsten one-on-one.

Jeg konsulterede lige min kalender for at se, om jeg kunne slippe afsted hvis jeg nu vandt de to billetter. For jeg er jo optimist.

Kalenderen var allerede ret pakket med forskelligt vigtigt. Jeg indsendte mit svar alligevel. Nu sidder jeg og funderer over, om jeg ikke tror nok på mine vinderchancer, eller bare tror at det er nemt at slippe udenom pligtaftaler når jeg står med et par fly- og koncertbilletter i hånden. Hm.