Patricia OnLine

Fantastisk. Helligdag og fri til at smutte en tur over broen. Hvor alting er åbent og man nærmest falder over fristelserne.

Med dødningehoveder eller klassisk sorte? Det var umuligt at vælge…

Af hensyn til at døgnet kun har 24 timer og det egentlig er meget rart at kontrollere hvad tiden går med, er vores fjernsyn opbevaret i skabet i gangen. Overskabet. På trods af at det kun er et 14″ med indbygget video (nej, ikke DVD – video), vejer skidtet ret godt til. Og lyden er elendig og tekst-TV virker ikke, og der er meget i vejen. Men ved at opbevare det i skabet, bruger vi tiden meget mere fornuftigt. Som fx. på at surfe le grand web og noget. Ahem.

Anyway! Det jeg vil frem til er, at jeg var alene et par dage, og for selskabets skyld, kom TV’et ud af skabet. Det var gråt og vådt udenfor, hele sofaen var min egen og jeg havde endda sørget for lækkerier. Men, for der er et men, det viser sig at det dér zapperi åbenbart ikke bare kommer til én efter en længere pause. Nej, pludselig er det ikke længere naturligt at vide hvilke kanaler og på hvilke tidspunkter fjernbetjeningen kan lede mig hen på fantastisk intetsigende let regnvejrsunderholdning. Måske var zappehånden indstillet forkert, for det lykkedes mig at finde masser af slutninger af serier og rulletekster på fantastiske film og masser af uendeligt dårlige reklamer. Det var så slemt at jeg måtte ty til et tv-program. Og det fungerer altså ikke når man har planer om bare at sumpe i sofaen.

Nu er TV’et i skabet igen, og næste gang jeg er alene, er det nok nærmere biografen eller en DVD der kommer til at trække i mig. Det kan jeg nemlig stadig finde ud af.

Jeg holder stadig af at komme ud og blive luftet, og selv om det er ganske naturligt at tage til steder jeg kender og holder af, så er det faktisk også dejligt at komme nye steder. Man kunne jo sige, at man var på jagt efter den gode kop. Enten det, eller egentlig bare havde lyst til en god kop efter måltidet.

Søndag aften endte i hvert fald i Classensgade, nærmere bestemt på Kaffeplantagen & Vin. Betjeningen er behagelig, og der er rarere i lokalet end det kan syne på første blik. Måske er det bare mig, men det høje ryglæn på soferne ved væggen, fik mig til at føle mig enormt lille. Heldigvis var jeg i godt selskab, så den følelse forsvandt hurtig igen. Så nåede jeg at lægge mærke til at lamperne ligner samme type som Laundromat dyrker, bare uden røde eller grønne farver. Og kort tid efter stod den gode kop også foran mig.

Afvekslingsvis blev det til en café au lait. Eller, det stod der på menukortet, men den smagte nu meget mere som en god cappuccino. Smuk var den også, så er det lettere at komme over, at den havde ca. halv størrelse af det jeg forventede. Dog ikke specielt varm, så et tip er måske at bede om at få den ekstra varm. Pålidelige kilder oplyser dog, at deres chai på vanilie soyamælk er fremragende. Jeg kommer sikkert igen engang ved lejlighed, så kan det være det skal prøves.

Det er lidt ligesom at møde en gammel ven på gaden. “Ih” og “Næ” og “Hvor er det længe siden!” udveksles, og pludseligt går det op for en, hvor længe siden det rent faktisk er. Her kan jeg ikke løbe fra det, for tidsstemplet taler sine tydelige spor.

Den næste naturlige reaktion er undskyldninger. Jamen, hvis du vidste hvor mange undskyldninger jeg kan finde, der kan forklare hvorfor det er så længe siden sidst. Og der er det med arbejdet med skiftende arbejdstider, og computeren der gik i koma, og maskinen med linux jeg aldrig kunne forlige mig med, og genoplivningen af computeren, men den manglende tid, og så var det for koldt, og så skulle jeg på skiferie, og så var vejret for godt, og så havde jeg bare ikke noget at skrive om, og hvis jeg havde, så manglede jeg bare bogstaverne, fordi han bruger hele husstandens kvote. Dårlige undskyldninger. Så dem lader jeg være at komme med.

I stedet for kan jeg blot konstatere, at der i bund og grund jo ikke sket noget revolutionerende siden sidst. Og det er slet ikke så ringe.

-“Er du der? Du lyder lidt fraværende…”
-“Ja, jeg sidder bare lige og opgraderer din blog”
-“Ok…”
-“Ja, hvis du altså nu skulle begynde at blogge igen!”

Godt så. Det er vel egentlig bare at starte igen. Eller noget.