Patricia OnLine

Se, tiden flyver afsted, jeg lever det og pludseligt er der gået meget længe siden jeg sidst har skrevet på bloggen. Skarn. Men hey – livet er (stadig) godt. Det der fylder mest i øjeblikket er mit ugegamle nye job. Naturligvis sover jeg lidt mere eftertrykkeligt for tiden, for hold da op hvor er jeg træt. Måske fordi det føles lidt som at informationerne bliver skovlet ind gennem en tragt i begge ører, alt imens jeg forsøger at holde tungen lige i munden. Det bedste er dog, at jeg tror jeg havde ret i mine antagelser. Det dér nye job? Det holder.

Den danske sommer forkæler os, og en af de bedste ting er at tilbringe lun sommeraften i godt selskab, hvor der grines og sludres om alt mellem himmel og jord. Lige bortset fra nærgående edderkopper, der absolut valgte at kravle på mig eller udstille sig i stearinlysets skær med hvin og spring til følge (ikke kun fra mig), var det en perfekt aften.

Den gode kop er denne gang en cafe au lait, lavet med omhu og serveret med et smil, og nydt i Bogormens have. Udskænkning kun efter forudgående aftale, men ikke desto mindre anbefalelsesværdig. Eneste anke er, at sludderen gik så lystigt, at det alt for tidligt blev tid til at nå sidste tog. Tak for en dejlig aften.

Hvis du kunne lide Samorost (1 og 2), vil du sikkert også være underholdt med Haluz. Samme opbygning – denne gang skal du få parabolen tilbage, så morlil’ kan se TV igen.