Jeg troede ikke jeg skulle sige det, men jeg er klar til efterårets regn og rusk. Kom med det! Jeg kan tage det. Ja, jeg går nærmest og glæder mig.
Og nej. Det er ikke fordi det rabler fuldstændigt for mig. Det er simpelthen bare fordi jeg er blevet begavet med de fedeste gummistøvler. De er skotskternede. Og røde. Og har små dødningehoveder. Se selv! Så… efterår: kom an!
Selvom jeg hverken er katolik, muslim eller hindu, så ringede jeg altså alligevel til Toni (via Tanten), for han skulle pudse mine vinduer. Og pudse dem, dét gjorde han. Og han kom kun med to kommentarer om, at det nok var et stykke tid siden, de sidst var blevet pudset. Det er en fornøjelse at se på den røde horisont med den smukke skive af månen gennem ruderne, så det var ydmygelsen værd. Og så er naboens forøvrigt værre – det siger Toni i hvert fald.
Så nu er julen udsat til december som det sig hør og bør, og jeg kan lade være med at ærge mig over, at jeg ikke får taget mig sammen til at pudse mine vinduer. De trænger ikke lige foreløbigt.
er at lave kartoffel/blomkålssuppe mens man læser blogs – og derefter hænger i kø til billetlugen’s online billetsalg til Depeche Mode koncert i Parken 25. februar 2006.
Jeg tror nok at suppen smager godt selvom kartoflerne fik lidt mere farve end beregnet. Og jeg tror nok jeg fik et par billetter. Mindst. Måske endda fire.
Yeah – jeg GLÆDER mig allerede! Og nu ud til suppen.
