Patricia OnLine

– en weblog

Yoga

af Patricia @ 21:47 pm — fredag, 13. august 2010
Kategoriseret under: ABC,stort & småt

Der findes utallige yoga-varianter derude. Ashtanga, Hatha, Vinyasa, Bikram og mange flere. Yoga kan være en livsform der smitter af på hele livsstilen. For mig er yoga en variation til min træning, og heldigvis behøver det ikke at være alvorligt.

Jeg fungerer bedst med træning jeg synes er sjov. Af samme grund har jeg allieret mig med min fantastiske personlige træner, der gør den kedelige træning – styrketræningen – sjovere. Jeg synes selv jeg har konditionstræningen på plads, primært fordi jeg underviser konditionstimer flere gange om ugen. Styrketræningen har manglet, så det er der rettet op på.

En anden ting jeg også arbejder på, er min smidighed. Det betyder smidighedstræning og stræk, og når det skal være lidt sjovere, krydrer vi det med lidt AcroYoga. AcroYoga er hvad det lyder til. Kombination af acrobatic og yoga – og masser af grin. AcroYoga er også en yogaform hvor man kommer meget tæt yogamakkeren, når man løfter og bærer på hinanden, svedende og grinende. Og vi griner.

En anden yoga-relateret ting er yoga cats. Selvom “seriøse” yogaudøvere godt kan virke lidt alvorlige omkring deres praksis, tror jeg ikke at det altid er tilfældet i virkeligheden. Eller døm selv.

Ingen kommentarer endnu

Ingen kommentarer endnu.

RSS feed for comments on this post.

Beklager, det er ikke muligt at skriv kommentarer til indlæget pt.