Orden
Mine teenageår runger stadig af lyden af min mor der spørger om jeg har ryddet op på mit værelse. Og nej, det havde jeg ikke! Det dér med orden er en underlig størrelse, for jeg er et stort rodehoved hjemme, men slet ikke på en arbejdsplads.
Dengang jeg stadig havde fast kontorplads, var det sidste jeg gjorde, at rydde mit skrivebord. Alle papirer i indbakken, klar til næste dag. Alle kuglepenne og andet løst i holderen, tastaturet tæt på skærmen så rengøringen nemt kunne tærre bordet af, alle kopper og flasker ud i køkkenet. Til stor morskab for mine kolleger, naturligvsi. I dag er skrivebordet erstattet af en bærbar, og hvad der ellers kan være i rygsækken. Det er også pænt og ordentligt.
Så roderiet sker altså kun i privaten, og mest når jeg er alene hjemme. Til gengældt er jeg godt til liiiige at rende rundt og lynoprydde det hele, inden jeg får selskab. Og skabe min lille illusion om orden igen.
