Der er absolut ingen grund til at kede sig, hvis man er mand! Den mandlige krop indeholder potentiale til timers underholdning. Alt sammen indbygget. Det har jeg nemlig selv set i en bog. Der kræves blot grundig opvarmning. SÃ¥ burde enhver mand kunne lave en hamburger. Forresten, sÃ¥ lad være at se popup billedet hvis du er sart…
Ok, mine forventninger til en weekend på Samsø var måske en anelse overdrevne. Men selvom bikinien og faktor 38 ikke blev hevet op af tasken, så var det rent faktisk tørvejr på øen. Og solen tittede frem, så vi fik røde kinder af varmen og måtte nøjes med t-shirt på de lange gåture. Og Samsø-kartofler smager ekstremt godt, spist i godt selskab og sammen med stegt flæsk og persillesovs. Og forestil dig friskt hjemmelavet (under kyndig japansk vejledning) sushi til 20, spist af 14. Jeg anede ikke, at der kunne være for meget sushi.
Tilbage ved de våde ruder, er det tid til frokost. Jeg bliver helt sulten af at korrekturlæse teksten.
Jeg er træt af at kigge på våde ruder.
Jeg er træt af at fryse når jeg ikke har strømper på.
Jeg er træt af at gå rundt i klamt tøj efter jeg har været udendørs.
Jeg er træt af at jeg ikke kan læse henslængt på græsset/stranden i solskin.
Nu gør jeg noget ved det. Jeg har besluttet at rejse hen pÃ¥ en ø. Ã?er er kendte for at være omgivet af hvide sandstrande, høje palmer og overdænget af solskin. Jeg ser frem til at iklæde mig en hat og en bikini. Den vildeste fysiske aktivitet jeg agter at udføre, er at smøre mig ind i faktor 38 hver halve time, og løfte sugerøret fra den kølige drink til mine læber. Resten af weekenden er dedikeret solskinsslikkeri. Jeg trænger til det. Samsø – here I come!
En del af aftenen er blevet tilbragt med at grine af og græmmes over en tilsyneladende intelligent yngre mandlig amerikansk borger ved godt helbred, der i løbet af tredive dage bl.a. formåede at blive småfed, ødelægge sin lever, ødelægge sit humør og generelt skade sit helbred. 30 dage. Hvordan? Fastfood fra McDonalds morgen, middag og aften. Udelukkende. Kombineret med en meget drastisk neddrosling af fysisk aktivitet.
Jeg var til forpremiere på Super Size Me, en komisk (og tragisk) dokumentar om fastfoodkulturen i USA. Og et ekstremt, tankevækkende og skræmmende eksperiment. Super Size Me er en dokumentar jeg håber bliver set at så mange mennesker som muligt. Faktisk synes jeg at den bør vises i alle skoler. Måske er det for sent for amerikanerne, men der er håb for os endnu. Super Size Me har præmiere i Danmark den 16. juli 2004. Se den.
Og ja, forsøgspersonen/instruktøren Morgan Spurlock’s helbred er forbedret siden.
Ventilationsdimsen i køkkenet trængte gevaldigt til at blive dyppet i sæbevand. Jeg har ofte hørt varmemesteren sige: Den skal bare trækkes ud af hullet og skubbes i bagefter igen.
Godt sÃ¥! Ud kom den, ren blev den og tilbage i hullet ville den ikke. Overhovedet ikke. Jeg prøvede og prøvede og den ville bare ikke. Jeg er stædig, men det ændrer ikke noget. Jeg er en ørn til videoprogrammering, men den £%¤#& ventilationsdims…
Dampe en smule af og sende en sms til varmemesteren: Vil du komme forbi ved lejlighed, da jeg tilsyneladende ikke… [oversættes til: HJÃ?LP!] [læses som: Nu kan hun igen ikke finde ud af det!]
Kommer i tanker om at varmemesteren har ferie resten af ugen. Sender en ny sms: Det kan naturligvis godt vente… [oversættes til: Du er vel ikke stadig i nærheden?] [læses som: ikke vigtigt – jeg har ferie]
GÃ¥r ud og nørkler lidt mere med den £%¤#& ventilationsdims, for hullet larmer uden indhold. Arghh. Pludseligt sidder dimsen dér hvor den skal. Sender en ny sms: Ved ikke helt hvordan, men nu virker det. Bare glem mine sms’er [oversættes til: ? ] [læses som: Kvinder!]
Harry feberen er ogsÃ¥ kommet over mig, og efter en maraton og et hurtigt gensyn af den tredje – noget mere dystre – perle i rækken, mÃ¥tte jeg have alt hvad den kan trække. Jeg er begyndt at læse bøgerne igen fra start. Og mens jeg pløjer mig gennem det magiske univers med tid til at lægge mærke til de smÃ¥ detaljer, vender jeg tit tilbage til starten. AltsÃ¥ den allerførste geniale sætning.
Mr and Mrs Dursley, of number four, Privet Drive, were proud to say that they were perfectly normal, thank you very much.
Og det bliver bare bedre og bedre.
Det er sjovt, som afholdenhed fra bloggen i nogle dage, kan give samme følelse som det at male sig ind i et hjørne. Dér står man, og der er ikke meget der kan gøres andet end at vente på at malingen tørrer. Udenfor går verden videre. Jeg overvejer om jeg skal male anden gang, eller bare hoppe på hesten igen. Apropos heste, så kan man vist nok leje sig til en times ridning uden krav om evner og erfaring. Og så fatter jeg slet ikke det EM hysteri. Nå, jeg må videre. Tror nok vi er på jagt efter en storskærm.
[postet af Patricia]
Musik er en stor del af mit liv. Ikke fordi jeg er ekspert på området, men mest fordi jeg ofte har en sang (eller et brudstykke af en sang) i hovedet, allerede fra jeg slår øjnene op om morgenen.
Sommetider er det melodien der sætter mig i en bestemt stemning. Andre gange er det et bestemt break der ubevidst får mig til at lave mærkelige spjæt og nogle gange er det bare teksten der giver mig smukke billeder på nethinden. Som denne:
If God is a DJ
Life is a dance floor
Love is the rhythm
You are the music
Enkelt og smukt. Men lidt trættende at have kørende i hovedet non-stop på 2. dagen.
