Patricia OnLine

Jeg har opdaget en ny og forunderlig verden. Den introducerer mig til termer som hits, visits og referrers. Jeg kigger på tal uden helt at kunne forstå meningen med dem.

Jeg har lagt mærke til, at der kommer kommentarer fra andre end min nærmeste familie og venner. Hvilket jeg nyder. Men at opdage, at jeg har haft så mange besøgende som tilfældet er, ryster mig lidt.

< præstationsangst >Hvordan i alverden skal jeg kunne skrive om alt og intet, frit fra leveren, når jeg ikke kan lade være med at spekulere over, hvad du derude gerne vil læse? < /præstationsangst >

Samtidig føles det også helt vildt fedt. Wow. Og jeg har haft besøgende fra Portugal, Brasilien og Estland. Dobbelt-wow. Jeg vokser lidt indeni. Tak.

Engang imellem er jeg stadig meget godtroende. Men ikke så meget mere som da jeg var barn. Min mor havde nemlig et meget godt opdragelses-trick.

Hver gang jeg havde gjort et eller andet jeg ikke mÃ¥tte, vidste min mor alt om det. Og nÃ¥r jeg spurgte hende hvor hun vidste det fra, sagde hun bare: “det har min lillefinger fortalt mig”. Jeg havde altid stor respekt for mor’s lillefinger. Jeg kan endda huske at jeg nogle gange har tænkt “nej, jeg mÃ¥ hellere lade være. Mors lillefinger siger det bare til mor”.

Jeg kom lige til at tænke pÃ¥ det, efter at have læst en masse skønne historier pÃ¥ I used to believe – the childhood beliefs site. Der er timevis af underholdning dér.

Ku’ du li’ det østeuropæiske adventure fra forleden? Syntes du ikke du blev udfordret nok? SÃ¥ kunne du overveje at prøve Crimson Room. Opgaven er simpel – du skal ud af rummet. Hvordan den løses, er en helt anden sag. Jeg arbejder stadig pÃ¥ det! [via Rasmus]

Tre dage med solskin gør underværker. Jeg fik en lur i solskinnet i dag. Jeg føler mig som et friskt opladet genopladeligt batteri. Mere af det, tak.

Her på Nørrebro, sker der nogle gange mystiske ting og sager. �t af de seneste er, en tilsyneladende usynlig fodgængerovergang; på trods af blinkende advarselslamper og ekstra belysning over kørebanen.

Når jeg siger usynlig, så mener jeg usynlig for førere af motoriserede køretøjer. Så vidt jeg har observeret, kan andre cyklister og fodgængere også se den. Det er ikke mig der er småtosset.

Ville derfor bare lige advare dig. Hvis du nærmer dig Nørrebro i et motoriseret køretøj, er der i hvert fald én usynlig fodgængerovergang du skal være opmærksom på, nemlig på Hamletsgade, tættest på Mimersgade.

Ville bare lige nævne det. Du kunne få en slem overraskelse, hvis du pludseligt opdager en person i din køreretning, i færd med at krydse den usynlige fodgængerovergang.

Er dette mon den eneste usynlige fodgængerovergang i Danmark?

Fik en vareprøve her den anden dag. En ansigtscremeskin illuminating moisturizer i en lille tube med en meget stor brugsanvisning (11 forskellige sprog, ingen af dem dansk, norsk eller svensk). Ifølge den, indeholder micro-tuben et mirakelmiddel:

[…to help banish the occasional attacks of the “blues” your skin may experience – and to help it acting at a youthful tempo…]

Det lyder jo meget godt, ikke sandt? Tubens indhold er åbenbart ikke kun ansigtscremeskin illuminating moisturizer, men et aktivt stof der virker i tre trin.

Tre-trins virkningen er kort fortalt:

[…moisturizing activator…radiance diffuser…nourishment accelerator…]

Der er nogen derude, der har være meget kreative med ord. Selv om – jeg synes nu stadig det lyder som fuktioner i en bil: …sprinklervæske…indstilling af kørelys…benzin indsprøjtning…

Men jeg har naturligvis heller ikke forstand på biler.

A panda walks into a cafe. He orders a sandwich, eats it, then draws a gun and fires two shots in the air.

“Why?” asks the confused waiter, as the panda makes towards the exit. The panda produces a badly punctuated wildlife manual and tosses it over his shoulder.

“I’m a panda,” he says, at the door. “Look it up.”

The waiter turns to the relevant entry and, sure enough, finds an explanation.

“Panda. Large black-and-white bear-like mammal, native to China. Eats, shoots and leaves.”

Jeg har bøger på hjernen i dag. Altså, mere end normalt er. Og tjekkede lige på amazon, hvordan det går med produktionen af den nyeste roman fra yndlingsforfatteren.

�h, skræk og rædsel. I stedet for at være i handelen fra den 4. marts, som tidligere lovet, ser det nu ud til at jeg i værste fald skal vente helt frem til 1. juli 2004 [iflg. amazon] eller maj 2004 [ilfg. mariankeyesbooks.com].

*suk* Godt der er masser af bøger på hylderne.

Effektiviteten af min korttidshukommelse svinger lidt. Jeg er sikker på at det ikke skyldes alder, men blot slitage. Fx. kan jeg ikke huske hvad jeg fik at spise for en uge siden. Kan du?

Jeg kan heller ikke huske hvad jeg læste for 2 måneder siden. Det burde ændre sig om 2 måneder, for jeg har indført et bogligt øjebliksbillede på Patricia OnLine. Altså et øjebliksbillede, der løbende resulterer i et arkiv. Eller noget. Nu er den der.

Nevøen hyggede sig, uden synlige TV abstinenser. Vi fik spist lidt meget rå fisk, set en høne med påspændt hajfinne og fik grinet af kejseren med Michael Jackson stemmen.

Det lykkedes os også at snige os til Randers til surprise fødselsdags komsammen for Mami.

Hjemme igen. Næsen løber stadig akkompagneret af hosten. Frem med pebbermynteteen. Og mÃ¥ske dynen? Nah, det skal nok bare trænes væk….