Eftermiddag. Solen skinner, det er hunde koldt, og jeg er i godt humør. Kommer sådan til at tænke på dengang jeg gik i skole, hvor frikvartererne blev brugt til at lege. Drengene mod pigerne. Det var det sjoveste. Det er lige hvad denne eftermiddag minder mig om.
Faktisk skal jeg lege igen i morgen. Drengene mod pigerne. Det bliver skægt. Jeg glæder mig!
PS. Og pigerne vinder!
Hvad sker der? Tiden render fra mig! Enten går mit indre ur for langsom og verdensuret for stærkt, eller så er det fordi jeg har alt for meget i gang på én gang. Skal vist have fintunet det ur.
Den dér drøm bliver tydelig fra tid til anden. At stÃ¥ pÃ¥ egne ben, at være egen herre, at fÃ¥ foden under eget bord. Og hver gang bliver alle de der “men”er og “hvad nu hvis”er pludseligt meget tydelige. Ak ja, mod og selvtillid, og masser af opbakning skal til. Jeg mangler de to første, sÃ¥ jeg nøjes med drømmeriet.
Mange tager skridtet og mange gør det godt. NÃ¥r man sÃ¥ samtidig kan kombinere det med noget man brænder for, sÃ¥ bliver det hele vist ikke bedre. Tænk sig at være bogorm og kunne bruge masser af tid og energi pÃ¥ bøger. Det er lige præcis dét Grith gør pÃ¥ www.bookworm.dk. Kig forbi hvis du er til bøger – jeg tror det kunne være stedet.
Når vinden rusker i altangelænderet, så det ligner noget fra Tacoma-broen, og svalegangens søjler bidrager til, at der spilles en lystig lille melodi, og regnen slår mod ruderne, ja, så er det tid til at lægge sig endnu mere til rette i sofaen, sammen med ham den dejlige, nyde teen, og stearinlysene, og bare putte. Hold fast hvor er jeg heldig!
Første gang i fitnesscenteret i år, og stedet er nærmest ukendeligt. Mennesker overalt, kø for at komme ind, kø foran computerne og kø for at komme på holdet. Heldigvis kom jeg med fra ventelisten, men alle 30 mulige pladser var optaget. Og luften blev tæt under HiPuls-timen.
Nu er jeg ikke den der køber alle de farvestrålende magasiner beregnet til kvinder, men mit gæt er at de nok indeholder en slankekur eller to, et motionsprogram og masser af gode råd til at kvitte smøgerne. Same procedure as every year. Og det er da ikke fordi jeg ikke under en masse mennesker at opdage glæden ved regelmæssig motion, sund kost og det at kvitte smøgerne. Ville bare ønske det kom sådan lidt mere glidende igennem hele året.
Hvis det går som det plejer, så er fitnesscenteret tilbage til normaltilstande senest medio februar. Og i mellemtiden må jeg hellere reservere plads på mine favorittimer.
I dag blev jeg ringet op af et Jehovas Vidne. PÃ¥ min telefon, altsÃ¥. Gad vide om det er en konsekvens af, at stort set alle ejendomme i København har dørtelefon? Der er nok grænser for, hvor mange mennesker der Ã¥bner opgangsdøren hvis de hører et “Det er fra Jehovas Vidner” i dørtelefonen. SÃ¥ har et utydeligt “Det’ reklamer” sikkert større chancer.
Bortset fra det, så var hun såmænd rar at tale med og ret nem at overbevise om, at hun altså ikke skulle bruge meget meget tid og energi på mig.
Nu er det jo ikke nogen hemmelighed at Marian Keyes er min yndlingsforfatter i chic-lit genren, så stor var min glæde, da jeg opdagede at hun besøger Hovedbiblioteket et par timer den 20. januar, ifm. at Rachels Holiday på dansk er månedens bog på biblioteket.
Glæden blev endnu større da jeg for lidt siden skaffede mig en billet til arrangementet. Jeg ser frem til at møde den lille kvinde med det charmerende sprog!
Biblioteket var engang det sted jeg gik hen, når jeg skulle have dækket mit behov for at omgive mig med bøger. Altså før jeg fandt ud af fidusen med introduktionstilbud hos bogklubberne. Biblioteket var stedet hvor jeg varmede tæerne en kold efterårsdag, mens næsen var stukket i Ronja Røverdatter. Biblioteket var stedet jeg kyssede drenge. Eller i hvert fald én dreng, for små tyve år siden. Biblioteket var stedet hvor byens alvorligste mænd og kvinder gik klædt i andefødder, var hurtigbladrere af kartotekskort og verdensmestre i at tysse. Biblioteket var næsten helligt for mig, med uendelige reoler af ulæste bøger, stilhed og varme. Pludseligt, næsten fra den ene dag til den anden, holdt jeg op med at komme der.
�rene er gået og jeg har genopdaget biblioteket. Men det er unægteligt noget anderledes end jeg husker det. Ingen tyssende bibliotekarer i andefødder, ingen støvede og gullige kartotekskort, og man skal lave hele arbejdet selv. Har man ingen computersnilde, eller er bange for maskinerne, så er man ilde stedt. Alt er elektronisk, bestil bare løs på internettet, og tjuhej, hvor det går. Det eneste der stadig er det samme er bøgerne. Reoler fyld med store, tunge bøger. Mens jeg går langs rækkerne og læser titler, kribler det i mig for at sluge hver eneste af dem igen. Hurra for biblioteket.
Skægt så indbydende sofaen er i dag.
Og cola smager rigtig fremragende.
Og biksemad ser ligefrem sund ud – tilsat grønne bønner.
Ikke fordi jeg har tømmermænd. Det er vist bare almindelig magelighed, tilsat et mål dovenskab eller to, og så bare fordi jeg kan.
