Patricia OnLine

– en weblog

Godt nytår

af Patricia @ 15:45 pm — fredag, 31. december 2004
Kategoriseret under: uden kategori

2004 har for mig været et godt år. Jeg er heldig stillet med en vidunderlig kæreste, en dejlig familie og masser af dejlige mennesker omkring mig. Jeg har oplevet stort og småt i årets løb, jeg har været heldig at rejse til nye og fjerne himmelstrøg, og jeg er blevet klogere i små ting og i store. Jeg har haft fornøjelsen af at sprede glæde og været heldig med at glæden spredes til mig. Jeg har kunne fokusere på de små dejlige ting, og samtidig sætte pris på hvor heldig stillet jeg er.

2004 er året der næsten er slut. Det har været en fornøjelse, og jeg glæder mig til 2005. Jeg håber at vi får et godt spring ind i det nye år, der forhåbentligt byder os lige netop dét vi ønsker os allermest. Og så håber jeg mest af alt, at vi alle har overskud til at fokusere på det positive der sker omkring os. Godt nytår!

Utroligt, men sandt

af Patricia @ 15:14 pm — torsdag, 30. december 2004
Kategoriseret under: uden kategori

Jeg er netop hjemvendt fra byen. Jeg har nærmest fordoblet min buksebeholdning, for tænk dig, jeg fandt ikke ét par, heller ikke to par, men hele tre par bukser jeg kan passe. Ikke bare passe, faktisk – de sidder godt! Og de er pæne! Pyha, sikke en afslutning på året. Jeg er en rigtig pige alligevel!

Glædelig jul

af Patricia @ 21:04 pm — onsdag, 22. december 2004
Kategoriseret under: uden kategori

Julekort 2004

Dagens grin

af Patricia @ 11:53 am — tirsdag, 21. december 2004
Kategoriseret under: uden kategori

Selvom det snart er tid, så skal det jo ikke handle om jul det hele. Her er dagens indtil videre bedste grin. Må det gøre dig godt:

En abe sidder oppe i et træ og er ved at lave sig en joint. Et firben går forbi, kigger op og siger: “Hey, hva’ laver du?” Aben svarer: “Jeg skal til at ryge, kom op og vær med.”

Firbenet klatrer op og sætter sig ved siden af aben og ryger med. Efter et lille stykke tid siger firbenet, at den er blevet helt tør i halsen, og vil lige smutte ned til floden og få lidt at drikke.

Den er lidt rigeligt påvirket og falder uheldigvis i floden. En krokodille ser det, og skynder sig hen og hjælper den lille fyr op på breden igen, mens den spørger: “Men hvad laver du dog?”

Firbenet fortæller om aben, jointen, tørsten, og at den faldt i floden.

Krokodillen går ikke ind for brug af euforiserende stoffer og begiver sig ind i junglen for at tale med aben.

Ved foden af træet kigger den op på aben og siger: “Hey, du!”

Aben kigger ned og udbryder: “Fåååååck mand, hvor meget vand har du drukket???”

Utroligt

af Patricia @ 15:06 pm — mandag, 20. december 2004
Kategoriseret under: uden kategori

Det sner. Og det ser ud til, at det kunne finde på at blive liggende. Mon der er chance for hvid jul? Naahhhh. Det ville være for heldigt!

Roderi eller fejl 40

af Patricia @ 12:49 pm — søndag, 19. december 2004
Kategoriseret under: uden kategori

Uanset hvad, så lader det til at jeg har mistet alle mine messenger kontakter indenfor de sidste 4 måneder (eller hvornår det nu er jeg sidst var logget på). Jeg påtænker at benytte messenger lidt flittigere fremover, så hvis du stadig har lyst til en sludder ved lejlighed så føj mig lige på listen igen. Jeg lover at lave en kopi af mine kontaktpersoner, hvis det nu skulle ske igen. Ja, jeg gør. =o)

Dagens plan

af Patricia @ 10:59 am — søndag, 19. december 2004
Kategoriseret under: uden kategori

Så tror jeg det bliver i dag. Jeg mener: solen skinner og det ser ud til at være hue-koldt. Alle andre har garanteret allerede sørget for deres, så jeg vil havde det hele for mig selv. Det lyder som en plan. Listen er skrevet, og faktisk efterhånden meget slidt af at blive foldet ud og foldet sammen igen. Ikke fordi nogle af punkterne er blevet slettet eller noget. Men det er alt sammen noget der skal gøres i dag.

Går i gang for alvor om lidt. I dag skal jeg købe julegaver. Jeg skal bare lige…

Photo Friday

af Patricia @ 15:17 pm — fredag, 17. december 2004
Kategoriseret under: uden kategori

Photo FridayTacky

image

Dagens lærestreg – nr. 2

af Patricia @ 11:27 am — torsdag, 16. december 2004
Kategoriseret under: uden kategori

Jeg har netop opdaget at Erasure holder koncert i Vega 24. marts ’05. Jeg opdagede det fordi en eller anden har søgt på erasure vega billet og landede her på siden. Staklen er blevet skuffet, for jeg har ingen billetter. Og hvis jeg havde billetter, så ville jeg selv bruge dem. Og koncerten er UDSOLGT. Argh. Snøft.

Note to self: Hold øje med koncertkalenderne i god tid og undgå skuffelser.

Lykken er

af Patricia @ 10:52 am — torsdag, 16. december 2004
Kategoriseret under: uden kategori

når min skuffe pludseligt er fyldt med nye sorte strømper, fordi han syntes jeg trængte.

Tilbage i det skrevne »