Patricia OnLine

Øl er godt. På vej hjem fra træning kom jeg forbi fakta, og så en gut det åbenbart mente det samme. Han havde købt fem kasser øl, og havde været så forudseende at medbringe sækkevogn. Og så tænkte jeg på øl.

Øl er for mig ikke bare øl. Til hver type øl hører et minde, en historie, en tradition. Tag fx. en krudtugle. Den minder mig om familiekomsammen i det jydske. Feldschlösschen minder mig om Schweiz og giver mig lyst til en Biere Grenadine.

En frisk weissbier som fx. en Erdinger eller en Hoegaarden hænger for mig sammen med dansk sommer nÃ¥r det er bedst, fx. en aften med en af Plan B’s pølseanretninger.

San Miguel hænger uløseligt sammen med tapas hos Kiko og Singha er lig med ferietid i Thailand.

Og nu er jeg sørme gået hen og blevet tørstig.

Frisk flået, stegt ising, nye Samsø kartofler, frisk persille og alioli.
Indtaget på altanen i aftensolen.
Sammen med verdens bedste kæreste.

*Suk* Livet er skønt!

Som instruktøren sagde tidligere i dag, imens vi lavede det der føltes som armstræk nummer 259:

“Det her er lige sÃ¥ godt som at sidde i haven, nyde solen og gøre klar til at grille.”

Jeg tror bestemt hun har blandet tingene godt og grundigt sammen.

… at jeg ikke laver andet end at gÃ¥ i biografen. Hvilket overhovedet ikke er sandt. Men det er tilsyneladende det eneste jeg i øjeblikket blogger om.

Geninspilninger af gamle film er meget populære, og the Stepford Wives er en underholdende og sjov version af en gammel Ira Levin thriller om Stepford og de vidunderlige og perfekte koner der er samlet på stedet. Der er et par gode grin undervejs, ikke mindst takket være Bette Midler og Roger Bart og deres samspil.

Matthew Broderik til gengæld, ham har jeg svært ved at acceptere i en anden rolle end den han spiller i WarGames – en 80’er film jeg har set et par gange for mange.

Da rulleteksterne til Hellboy var ved at være færdige og vi var ved at samle os sammen til at gÃ¥, hørte jeg en pige sige: “Det var nok den dÃ¥rligste film jeg har set længe!”. Det er jo fair nok at hun har det sÃ¥dan, men jeg nød den altsÃ¥ alligevel, ogsÃ¥ selv om det er anden gang jeg ser filmen.

Ron Perlman er en perfekt Hellboy, og det er én af de bedste film i tegneseriegenren efter min mening. Og mon ikke der også kommer en opfølger til den?

Det har været nærmest umuligt at læse om Fahrenheit 9/11 uden at anmelderen har indraget sin mening om Moore og Bush med i ligningen. Så jeg har set frem til gårdsdagens forpræmiere (med introduktion af journalist Martin Krasnik), så jeg kunne danne mig min egen mening.

Nogle af de ting vi som tilskuere udsættes for under filmen er barske. Krig er barsk. Det er barskt at se en mor græde over en mistet søn. Det er barskt at se soldater med iver fortælle om, hvilken cd de vælger som baggrundsmusik for et angreb. Det får mig til at ryste på hovedet når en præsident i samme åndedrag beder nationen om hjælp til at stoppe terrorisme, og praler med sit golf drive.

Personligt savner jeg en rød trÃ¥d i dokumentaren. Michael Moore er ikke sÃ¥ skarp og ren som han var da han lavede Bowling for Columbine. Jeg synes ikke at historien hænger helt sammen, og jeg tror at der mÃ¥ske er ledt lidt for meget efter en stor styg ulv at skyde skylden – hele skylden – over pÃ¥. OgsÃ¥ selv om jeg er af den overbevisning at Bush er en styg ulv. Men se filmen selv, og dan dig din egen mening.

Først var det EM, nu er det Tour de France. Hvis vi pakker TV’et ud for et par timers let underholdning, kan det ikke gøres uden sport – og jeg er ved at være træt af det.

Om ikke så længe er det tid til OL. Godt det bliver helt anderledes at se på noget af det live i Athen.

Stilladser og dertil hørende stilladsreklamer er skyld i at jeg i dag bl.a. har spist en gunken nigiri med røget laks og hindbær. Intet mindre. Og den smagte fremragende.

SÃ¥ hvis du ogsÃ¥ nyder at sidde pÃ¥ Skt. Hans Torv med lidt godt fra Paradis og lægger mærke til stilladserne i Elmegade, og den stillads reklame der kan guide dig hen til LetzSushi, og du ellers er til sushi – sÃ¥ kan jeg kun anbefale det.

Det er næsten nÃ¥et at blive til en tradition – at lytte til Blogradio hver anden mandag. Og i dag har jeg lyttet til det (indtil andet er bestemt) sidste afsnit. Ã?rgeligt, men forstÃ¥eligt nok. Et stort arbejde forud for hver udsendelse, og udbyttet synes kun at være at kunne læse hvad lytterne mener. Hvis de altsÃ¥ skriver om det. Jeg har ogsÃ¥ kun skrevet om den første udsendelse…

Hvad har jeg fÃ¥et ud af denne udsendelse? Alder er ingen hindring for at blogge. Ikke fordi jeg havde tænkt pÃ¥ at det kunne have det. Ironi og sarkasme virker for mig lige dÃ¥rligt pÃ¥ skrift og i radioen, og jeg synes det kun bør bruges i face-to-face situationer. Lad det samtidig være en lille reminder til migselv. Jeg fÃ¥r næsten lyst til at lave et dukkehus, bare for at fÃ¥ et “isbjørneskind”. Og sÃ¥ glæder jeg mig til at fÃ¥ sat ansigter (og kroppe?) pÃ¥ mange bloggere til end-of-season festen den 27. august. Hvor der forøvrigt er plads til mange flere.

Vigtigst af alt: tak fordi I tog jer tid til at lave blogradio.dk. Jeg har nydt det.

..så er her en kort reminder om, hvilken fornøjelse der venter forude i aften, hvis du bor i Københavns området. Zulu Sommerbio, der er lig med fri film under åben himmel, viser i aften alletiders romantiske komedie, Love Actually. Det sker i Lersøparken (v/Bispebjerg station) og filmen starter ved solnedgang.

Pak et tæppe eller to, lidt at drikke, og tag kæresten i hÃ¥nden. Jeg garanterer for, at filmen ogsÃ¥ falder i hans smag! Her er hvad min kæreste har at sige om filmen: Sød, intelligent, velspillet, utraditionel, god, velkomponeret, og sjov.. nej, den er ikke sjov – hylende morsom!. Og behøver jeg at nævne, at han overhovedet ikke brød sig om den sidste romantiske komedie vi sÃ¥?