Via Joachim faldt jeg over Mr. Picassohead, der fik mig til at udfolde mig mere eller mindre kreativt.
Om det er kunst eller ej, er ikke det springende element. Underholdningsværdien i process-fasen var til gengæld højere, end det forventede søndagsgennemsnit.
Nogle dage efter nytårsdag, stod jeg ude på vores altan og røg den sidste cigaret i pakken. Endnu engang ærgede jeg mig over al den ærgelse jeg havde, hver gang jeg tændte en cigaret: åh, bare jeg dog ikke var afhængig af det stads, ved godt det ikke er sundt, men…. og penge spildt på røg. Så tog jeg en beslutning: kiosken måtte klare sig uden at sælge cigaretter til mig hver anden dag!
Jeg bloggede om det, og Anja anbefalede mig at læse en bog, der havde gjort rygestop lettere for hende. Bestilte bogen på biblioteket, og læste den.
Nu har jeg også fordøjet den. Og jeg kan bruge dens budskab. Jeg har det meget anderledes end de tidligere gange jeg har forsøgt at holde med at ryge. Jeg er holdt med at ryge.
Bogen indeholder som sådan ikke en mirakel-kur. Den er fyldt med fakta, som er alment kendte. Det er saglig information, uden “du må ikke..” og “du skal…”. Jeg har bare aldrig set de fakta, i dét lys før.
Jeg er vant til at se mig i spejlet hver morgen. Pludseligt ser jeg mig selv optaget på video. Det er en anden fornemmelse, jeg bliver opmærksom på andre detaljer, jeg ikke så før. Det er dét bogen har gjort ved mit syn på rygning. Den virker for mig.
Tak til dig, Anja – det var en god anbefaling.
Vi ser for meget TV i vores lille hjem, så vi har pakket bæstet væk for en tid. Pludseligt er der så meget tid og luft til andre fornøjelser, især de pludselige indskydelser følges til dørs.
TV-løse tider betyder som regel også at vi kommer mere ud. Jeg ved det, fordi det ikke er første gang vi er TV-løse. Og endda helt frivilligt.
I søndags endte vi i Empire Bio og så et par film. Først Shattered Glass, som jeg syntes var fremragende. Jeg tror især den virkede godt fordi jeg ikke anede hvad filmen handlede om. Ergo fortæller jeg intet her – du skulle nødig snydes for oplevelsen. Da den var færdig, var klokken lidt i fem, og så kunne vi jo lige snuppe én mere når vi var der… Så den igen, det var min fjerde gang. (og ja – jeg skal stadig eje den på DVD til den tid)
Normalt ville vi være tage hjem, have spist et eller andet søndagsagtigt og tændt for TV’et. I løbet af aftenen ville jeg have udviklet op til flere knopper over de-der NFL kommentatorer på Zulu. Jeg er ikke gode venner med deres ligegyldige og uendelige snak. Men sådan gik det ikke, da vi slog et smut forbi Nørrebro Bryghus og fik en søndagsoplevelse ud over det sædvanlige.
(Der er mere hvor dette kommer fra … )
Jeg indrømmer. Jeg er én af dem der smiler overbærende og ryster stille på hovedet når talen kommer på computerspil, playstation og PS2. Jeg forstår ikke at man kan bruge timer og dage på at spille et computerspil der kræver man slår fra sig, bygger landsbyer og borge, skyder med bazooka og løber på væggene. Jeg har sågår hørt om voksne mænd, der mødes med deres pc, lukker sig inde i et rum med en masse strøm og cola, og først kommer ud igen når weekenden er over. Jeg fatter det ikke.
Jeg er ikke typen der nogensinde vil blive afhængig af at spille et spil på computeren. Hvis man altså lige ser bort fra tiden hvor videobutikken udlejede Nintendoboxe med Super Mario på weekenbasis. Dengang kunne jeg godt spille flere timer i træk. Men slet ikke mere i dag. Og slet ikke på www.popcap.com. Og der er i hvert falt overhovedet ikke tale om, at jeg er blevet afhænging af det nyeste spil på siden. Zuma. Slet ikke.
Lad være med at prøve det.
… er normalt ikke det der plejer at trække mig ind i biografen, men som så meget andet, er det kun en enkelt detalje i denne skønne film jeg så i går sammen med en veninde. Dejlig historie, gode skuespillere, gode popcorn og masser af plads i byens bedste biograf.
Mami, her er én mere du skal skrive på listen!
TV’et viste sport næsten over hele kanalfladen i går aftes. På et tidspunkt talte jeg tre fodboldkampe og to håndboldkampe. På samme tid. Og ikke skyggen af en film som kunne holde min opmærksomhed fanget. Ikke engang en halvgod serie kunne det blive til. Ergo måtte jeg finde på noget andet at give mig til.
Det blev til en gang banan-muffins og de blev faktisk så gode, at de alle er pist væk borte i dag. Jeg huskede min mor engang havde lært mig opskriften på en nøddekage, der bare skulle indeholde lige meget af hver ingrediens. Mel, sukker, margarine, nødder og æg, hvor hvert æg svarer til 50 g. Tricket for at få en luftig kage (som jeg husker det) var et piske æg og sukker meget længe med en el-pisker, og at røre bagepulver i med forsigtighed til allersidst.
Nøddekagen var min vores favorit, og det var altid den Mami lavede til min fødselsdag. Blev lige nødt til at teste opskriften på muffins. Og eftersom Alexander foreslog at tilføje lidt banan, så skulle det prøves.
(Der er mere hvor dette kommer fra … )
Jeg fik min første mobiltelefon i 1996. Det var en Dancall, den kostede en krone og indeholdt et Sonofon FritidsAbonnement. Jeg har skiftet telefonen et par gange, men abonnementet har jeg altid holdt fast i. Why fix something that isn’t broken?.
Det viser sig at Sonofon ikke længere har et såkaldt FritidsAbonnement. Det har de ikke haft lææænge. Jeg ved det fordi jeg netop er blevet ringet op at en flink Sonofon-pige.
Sonofon Hvis du skifter til Debilos sparer du 50 kroner på abonnementet.
Mig Okay!??
Sonofon Ja, og bruger du SonoMemo og Nummerviser?
Mig Ja, det gør jeg.
Sonofon Okay, det betaler du for nu. Med Debilos er det gratis.
Mig Okay!??
Sonofon Så… kunne du tænke dig at skifte abonnement?
Mig Ja, tak! Dejligt at du ringede
Alt i alt en win-win situation. Jeg er glad, fortalte hende at jeg er glad og hun lød glad over at høre at jeg var glad. Nu mangler jeg bare at kunne forlige mig med at jeg har et Debilos abonnement. Det er ikke noget jeg bør tage personligt, vel?
I dag er det en uge siden jeg røg min sidste cigaret. Jeg har valgt at stoppe med at ryge på den hårde måde. I hvert fald ifølge den bog som Anja anbefalede mig at læse. Jeg læser den nu – bliver nødt til at kende den lette måde.
For mit vedkommende er den “hårde måde” at jeg slukkede den sidste cigaret og ikke har købt flere siden. Jeg tygger ikke nikotin-tyggegummi, jeg er ikke tilklistret i plaster og jeg er ikke bundet fast til lænestolen.
Men jeg har fundet mig en anden ven, der hjælper mig med mit forhavende. En menthol-plastik cigaret fra apoteket. Ikke nok med at den hjælper mig mod abstinenserne, så kunne den også være handy i andre situationer, som fx. disse:
Jeg elsker en god historie. Lord of the Rings er en god historie.
Jeg elsker at grine over en god historie. Lord of the Piercing er en af slagsen der får latteren frem hos mig.
Indtil videre har dagen været ret usædvanlig. Jeg er vågnet uden vækkeur, har nydt badet uden stress, spist morgenmad i fred og ro underholdt af en krimi, spillet huslig med oprydning, sengeredning og opvask. Og klokken er kun lidt over syv.
Enten er det smøgabstinenser – eller så er jeg syg.
