Patricia OnLine

Jeg har læst rigtig mange spørgsmål og svar derude. Og jeg har nydt det. Spørgsmålene er velovervejede og svarene virker til at komme lige fra hjertet. Så jeg gjorde det. Jeg efterlod en kommentar hos Eat my shorts og bad om at blive udsat for the interview meme.

Og det er jeg blevet. Ikke nok med at jeg har fået 5 spørgsmål, jeg har fået 5 gode spørgsmål der afslører at der har været brugt tid på at efterforske. Og det siger jeg tusind tak for. Dejligt.

Seancen er gengivet her. Og, bare så du ved det, du kan også være med.
(Der er mere hvor dette kommer fra … )

Jeg starter altid med masser af gode intentioner. I år skal jeg sende julekort til venner og famile. Når butikker begynder at tilbyde diverse kort med rensdyr og nisser, så køber jeg dem ind og planlægger at hygge mig en vinteraften med at skrive en personlig hilsen i hvert kort, og ikke mindst, afsende det i rette tid.

Det er intentionerne. Fakta er, at jeg har et efterhånden ret stort lager af ubrugte julekort med tilhørende kuverter. Og jeg drages stadig mod tilbudsbunkerne af julekort, når jeg forsøger at opfylde køleskabets behov efter mere mælk. Hvis jeg er helt ærlig, så tror jeg at julekort-lageret udvides igen i år.

Via memepool faldt jeg dog over denne. Der mangler stadig ord hist op pist, men mon ikke den snart er up-to-date. Og så er det tid til at sende en syngende julehilsen. Lige netop i sidste øjeblik.

Vi var i Cinemaxx her til aften. På Alexanders opfordring. Og vi så en romantisk komedie. Ja, ja, det er rigtig nok. Han foreslog frivilligt og helt selv (jeg hverken slog eller bed) at vi skulle se filmen. Så det gjorde vi. Og den var dejlig. Meget sjov og sørgelig og romantisk. Dejlige skuespillere og masser af gode replikker. En rigtig feel-good fætter.

Jeg var ikke den eneste der kunne lide filmen. Jeg skal snart se den igen – faktisk.

.. til at skrive 100 ting om mig. Jeg har jo gået og luret længe og var faktisk også begyndt på en liste. Men den blev vraget og jeg startede på en hel ny.

Nu er jeg færdig med den, og her er resultatet. Også selvom der forlængst er gået 100 dage.

Det er ikke længe siden vi var i biografen for at se Finding Nemo, og det er jo en dejlig film. Udover at historien er fængslende, stemmerne rammer plet (“Mine? Mine? Mine! Mine!”), så er jeg vildt imponeret over hvad der er teknisk muligt billedmæssigt. Jeg er nok ikke nørdet nok, men det er da fascinerende hvad eksperter kan gøre med computeranimationer!

Og så var det jeg kom i tanker om en lille film, som for ca. 4 år siden oversvømmede Danmark via e-mail. Jeg kan huske at mine kolleger og jeg så filmen igen og igen og sagde “ih!”, “næh!” og “wow” over den gyngende antenne, den trefingrede hånd og det udtryksfulde øje. Der var krise på kontoret, skulle én af kollegerne have mistet sit eksemplar af filmen. Heldigvis var vi mange der havde den liggende.

Fire år senere og flere computere efter, har jeg fundet filmen igen. Det viser sig at manden bag, nu er tilknyttet Pixar – og det er jo velfortjent. Så vil jeg bare hylde “the Good Ol’ Times” og dele Alien Song med dig.

Ja, jeg ved godt det snart er jul, men det jeg hentyder til er ikke andesteg, julegaver og risengrød. Næ, det er såmænd nyheden om at Marian Keyes har skrevet endnu en roman, og den er i handelen fra 4. marts 2004.

Marian Keyes er en af mine yndlingsforfattere. Hun skriver om mennesker som mennesker er. De er levende, har sorger og glæder og opfører sig ofte lige så tossede som rigtige mennesker. Jeg har læst og genlæst hendes bøger (især favoritten Last Chance Saloon) mange gange, og de bliver kun bedre for hver gang.

Other Side of the Story handler om – ja, faktisk ved jeg jo ikke hvad den handler om. Ikke før engang i marts måned. Med det er i grunden også ligegyldigt, for uanset hvad temaet har været, så har jeg altid slugt ordene råt.

Så, mens vi venter kan vi jo læse en lille Marian Keyes novelle. Så kan du selv se om det er noget for dig.

OK, this is a simple test, that will help me define what gender I really am. Sounds crazy? Well, I was just reading a blog entry (via Unicast.org) that told the story of this gender calculator – or whatever you like to call it – that can tell which gender the writer is, just by analyzing the text and the words used.

Now, I haven’t really explored it into depth yet. I just took a quick test with some of Alexander’s text, and sure enough – he is all male.

So I thought I might try it myself. The trick (of course) is that the text has to be English. So excuse me while I try and express myself in a foreign language.

OK, the test result is here.
(Der er mere hvor dette kommer fra … )

Min nevø, Mike, bliver 9 år i dag. Han sidder sikkert lige nu og fejrer dagen sammen med familien, og jeg vil benytte lejligheden til at sende ham en stor fødselsdagshilsen her fra den anden ende af landet.

Og det skal være en lille hilsen med lidt billeder og musik, så her kommer den. Fortsat rigtig dejlig dag.

Knus fra din Moster.

OK, da jeg var barn – altså sådan rigtig barn, ikke bare barnlig i sjælen – se, der var der underholdning til i TV. Jeg tænker naturligvis på Muppet Show. Nej, ikke Fraglerne, du skal længere tilbage i tiden. Slutningen af 70’erne til starten af 80’erne.

Hvor bl.a. Kermit, Miss Piggy, Animal, Fuzzy Bear havde besøg i teateret af (dengang) prominente gæster som Paul Simon, Gene Kelly, Liza Minelli og George Burns. Alt imens de blev verbalt slagtet af to gamle mænd fra balkonen til højre. (Hvad hedder de kritiske mænd egentlig?)

Den svenske kok lærte hele verden at sige “smørebrød” (ingen bløde d’er dér), vi udforskede universet sammen med Pigs in Space og disse lærte os en sang. Mens du venter på filen – den er værd at vente på! – kan jeg kun sige – “Mahna Mahna do do dododo”.

Tak til emme og erlando hvorfra jeg har tyvstjålet linket.

Mennesker tilegner sig vaner meget hurtigt. Og vaner har det med at snige sig ind i hverdagen uden at man opdager det. Og problemet med det er, at man glemmer at nyde i øjeblikket.

Sådan har jeg det i hvert fald. Og når tosomheden sniger sig hen mod vanestadiet, så er det skønt med et lille bræk i rutinen. For hvor er det dejligt at blive husket på, hvor dejlig tosomheden er.
(Der er mere hvor dette kommer fra … )