Måske er jeg alligevel ved at være mere voksen end jeg selv tror. Jeg oplever mange spontane lyst-til-at-brodere anfald. Den sidste for tre minutter siden. Den forrige mens jeg gik på Strøget for tre dage siden. Indtil videre venter jeg blot på at de går over af sig selv, men hyppigheden er stærkt tiltagende.
Føler mig stadig ikke gammel og er endnu ikke helt voksen. Dagen startede med et smil og forkælelse og det er stadig skønt at være mig. Jeg er heldig.
At fjerne hård hud under mine fødder. Det kilder.
Via Liselotte faldt jeg over Dana’s lille projekt der måske (måske ikke) kan afklare skandinavernes bogvaner. Det eneste der kræves, er svar på fire spørgsmål. Her er mine svar:
Hvilken bog har betydet mest for dig? Enten som læseoplevelse eller ‘aha’oplevelse?
Ehhhmmm…. kun én bog? Det er umuligt! Der var den første De 5 bog, som gav mig lyst til at læse alle verdens De 5 bøger igen og igen. Der var Kaninbjerget som jeg læste under skyggerne af et bøgetræ og syntes jeg var næsten helt voksen. Der var Den lille Prins som var den første bog jeg græd over. Den første roman jeg læste på originalsproget, fordi jeg kunne og fordi det var så meget bedre end en oversættelse. Og sådan kunne jeg blive ved.
Hvilken genre læser du mest? Romaner, krimi, biografier, digte, eller noget helt femte?
Jeg læser for at blive underholdt og jeg underholdes af meget forskelligt. Primært romater i chick-lit kategorien (Marian Keyes), thrillere (Mo Hayder), krimier (John Sandford), SciFi (Lois McMaster Bujold) og når jeg falder over bøger med et tiltalende cover eller med en så indbydende indledning at jeg ikke kan lægge den fra mig igen. Jeg bryder mig ikke om digte, nok mest fordi jeg hader at læse ting der er kringlet formuleret, når simpelt i mine øjne kan være så fantastisk smukt.
Hvilken bog læste du sidst?
Sidst læste jeg Sea Otters gambolling in the wild, wild surf af John Bennett, en fantastisk lille bog om Felix på 16 der keder sig og pludselig er på vej jorden rundt på et fantastisk eventyr. Whatever. Morsom, morsom bog.
Hvilket køn er du?
Hunkøn.
Hvis du har lyst til at være med, skal du blot besvare spørgsmålene. Dana vil gerne have dine svar via bloggen og pr. mail.
Robert’s Coffee på hjørnet af Larsbjørnsstræde og Studiestræde er et lækkert sted. To etager, masser af kaffe i forskellig afskygninger og god musik. Desværre (for mig tidligere ryger, nu ekstrem anti-ryger) er det stadig rygerne der får lov at boltre sig i den dunkle underetage, så jeg har endnu ikke slænget mig i de indbydende puder. Men jeg ser misundelig til på min vej til toiletterne, hvortil jeg går ekstra langsomt for rigtig at blive misundelig på Stemningen neddenunder.
Den gode kop denne gang er en café au lait. En café au lait skal serveres i en skål, og det er én af de ting Robert’s Coffee ved og gør rigtigt. Kaffen er god, men jeg ærger mig over at jeg ikke bestilte den ekstra varm. For når jeg sidder dér og lytter til stemningen, musikken (Röyksopp var det i går) og af og til læser lidt i min medbragte bog, ja, så går tiden pludseligt, og kaffen bliver alt for hurtig lunken. Og lunken kaffe, det er ikke en favorit. Næste gang: ekstra varm.
Når bartenderen advarer én om, at Strawberry Daiquiri’en er vanedannende, bør den kloge lytte efter. Eller så småt planlægge næste cocktailaften.
Allerede i folkeskolen, kunne jeg underholde andre med mine grå hår. Underholdningen gik på at jeg hev dem ud, én af gangen. Altid i fysiktimen, mens læreren talte om det periodiske system. Det er nok ikke den store overraskelse, at jeg ikke fatter hvad dét lige går ud på…
Det varede ikke mange år før jeg holdt op med at hive grå hår ud, for jeg var blevet en anelse tyndhåret. Jeg lod de grå hår blive og farvede i stedet for. Det passede fint i tråd med min sorte periode. Senere, eksperimenterede med næsten alle former for hårfarve og kulører. Lige fra at tilbringe fem timer med ildelugtende henna tilsat kaffegrums i håret, til de smarte vaskes-ud-efter-seks-hårvaske produkter (yeah, right….). Og det dér hårmousse med farve? Det eneste der fik farve dér var vist hændere!
Sådan gik mange år, og jeg blev rigtig ferm til at farve mit hår selv. (Små tips som at smørre creme på ørene og i panden, så hårfarven ikke sætter sig i huden, giver jeg videre gratis.) Alligevel kunne jeg mærke at den regelmæssige hårfarvning måske ikke havde en god indflydelse på mit hår, eller hovedbunden for den sags skyld. Så jeg holdt op. Blev au naturel. Den første periode fulgt af en lysende grå glorie i takt med at håret voksede ud. Klipninger her og dér har sørget for at jeg har været fuldstændig au naturel i håret et par år eller tre.
Jeg lever med det – mit hår er gråt. I stedet for en fiks samling af hvidt hår i en tot eller to a la Cruella DeVil, er det spredt ud over det hele. Salt og pebber. Mest salt. Tidligere på ugen blev jeg klippet hos en ny frisør, og sandelig om ikke hun har blotlagt sandheden. Jeg er ikke gråhåret over det hele endnu! Mit nakkehår er mørkt! Bare ærgeligt at jeg ikke kan se det selv. Men næste gang én eller anden spørger mig om min alder, så beder jeg vedkommende kigge mig i nakken først. Eller tager næsen på først. Så kan det være at gættet ikke er alt for højt. Tror du ikke?
Jeg har fået et nyt legetøj. Jeg har sukket efter det rigtig længe, primært pga. kameraet. Og i går sad jeg og læste brugsanvisningen (ja, jeg er én af dem der læser brugsanvisningen, gerne før eller samtidig med jeg får tingene til at fungere. Det virker.) og blev ved med at komme med små imponerede udbrud. Det er sikkert ikke det helt vilde for de fleste, men jeg er meget imponeret over min telefon med radio. Og video. Og tennisspil. Og kamera. Og den kan sørme også ringe!
Tak, Skat.
Hvis du bor på Nørrebro, og din foretrukne mælkepusher har mere af det hvide guld på hylderne, så er du vist heldig. Jeg må være omgivet af mælkehamstrere! Måtte forbi et supermarked og tre kiosker før jeg fandt min ene liter letmælk, og så kunne jeg tage den eller lade være, der var kun den ene slags. Ikke noget med valgmuligheder om øko, uhomogeniseret, med eller uden skruelåg, fra udskældt mejerigigant eller sympatisk lillebror. Tag den eller lad være. Jeg tog den. Men alt det har jeg heldigvis glemt i morgen når jeg starter dagen med en kop nescafé med mælk.
De har endelig set lyset, de danske cafeer og boghandlere. Eller i det mindste har Baresso og Arnold Busck taget første skridt til en café lige efter min smag. På førstesalen i Arnold Busck i Købmagergade, er der åbnet en ny Baresso. Og den tilskynder til at du griber en bog fra hylden, gør dig det behageligt og nyder kaffe og bog på stedet. Uden købetvang – på bogen, altså. Kaffen bliver du nok nødt til at betale for. =o)
Den gode kop i dag er en grande, ekstra varm, latte med karamelsirup. Og den er god (som altid). Glassets størrelse er ligesom jeg selv ville have valgt den, sødhedsgraden af karamelen perfekt, og serveringen var venlig. Samtidig er der kræset om omgivelserne. Ja, der er bøger indenfor rækkevidde, og også toiletterne er charmerende. Selvom det er lidt mystisk at sidde bag en glasdør. Ah well, jeg kommer sikkert igen alligevel.
