Patricia OnLine

– en weblog

2013

af Patricia @ 13:44 pm — tirsdag, 1. januar 2013
Kategoriseret under: livet er,stort & småt,strøtanker

Jeg er ikke den store drømmer. Jeg har aldrig tænkt at jeg vil erobre verden med en banebrydende idé eller tjene millioner blot ved at være genial.

For mig er der de små ting der tæller. Et kys, et kram, et smil, noget at grine af, noget at blive rørt over, duften og følelsen af rent sengetøj, varmen i kroppen efter et varmt bad, følelsen i kroppen efter en udfordrende træning, mætheden og veltilfredsheden efter et godt måltid.

I virkeligheden er jeg heldig. Der er masser af små ting omkring os hele tiden. Jeg får et skønt år.

Må du glædes af de små ting omkring,  og lade dem i mangfoldighed gøre dig glad og lykkelig i 2013. Det er i hvert fald min plan. Godt nytår.

Årets indlæg

af Patricia @ 10:27 am — tirsdag, 18. september 2012
Kategoriseret under: bloggen,livet er,strøtanker

Når man sådan ser på hverdagen, så er det ganske rigtigt, det bedste jeg ved. Ja, det er sandt at ved et kort blik kan dagen synes trist og grå og kedelig og ligne noget der suger energien fuldstænding ud af det. Det kaldes også efterår. Men jeg tror på at evnen til at se på de små detaljer kan få det hele til at blive meget bedre. “Bedre?” spørger du “har du slugt søm?”. “Egentlig ikke” svarer jeg, “men se nu for eksempelt her…”

Og så beder jeg dig lægge mærke til de smukke farver bladede på træerne – og på jorden – har fået og er ved at få. Er de lidt våde af efterårsregnen, får de bare endnu en nuance. Og hvis du går igennem en stak blade, har du lagt mærke til den raslen bladede giver under dine fødder?

Lige nu sidder jeg med et tændt stearinlys foran mig. Og hvor er det egentlig smukt at kigge på, roligt, lysende og det næsten skriger hygge ud i det lokale det lyser en lille smule mere op. Alt det i et hvid bloklys fra supermarkedet. Imponerende faktisk.
Og måske er det et tilfælde, men imens jeg skriver disse linier, er den sang der bliver spillet i radioen både glad, stemningsfyld og helt ny for mig. En af de sange jeg allerede ser frem til at høre igen.

Og kaffen! Min præference har altid været masser af mælk i kaffen, og den latte jeg har foran mig lige nu er blød, rund og den helt rigtige blanding af mælk og kaffe. Faktisk er den så god, så det er nummer to kaffe.

Og når jeg nu sidder på café og egentlig skulle arbejde, men ikke kan komme til det fordi wifi’en lige stod af. Ja, så er det da godt at jeg kan skrive et indlæg til min meget forsømte blog. Årets indlæg!

Ah, de små glæder!

Næsten lige så godt

af Patricia @ 10:47 am — fredag, 20. august 2010
Kategoriseret under: stort & småt,strøtanker

Jeg har vist tidligere nævnt min fascination af katte. Og mens jeg nu ikke har en kat, så synes jeg det er vidunderligt at nyde nogle af kattens egenskaber i tegnet version.

Simon’s Cat er en tegnet kat med alle kattens træk, lige i øjet. Der er lige kommet en ny lille film:

Find mange flere film på The Official Simon’s Cat Website. Det er næsten som at have en kat selv. Og efter at se den næste video, er det måske meget godt jeg ikke har en kat.

Nyheder

af Patricia @ 22:42 pm — mandag, 2. august 2010
Kategoriseret under: ABC,set derude,strøtanker

Uden et TV i huset, skal man selv vælge nyheder til. Og sommetider går der rigtig længe før jeg åbner en traditionel nyhedsside. Helt per automatik er avisen fravalgt på forhånd, for det hører simpelthen til sjældenhederne at jeg sidder med en avis.

Jeg er den heldige ejer af en Google Nexus One telefon. Og en af de ting jeg rigtig godt kan lide, er de forskellige applikationer og widgets der findes til dem. Det er én af måderne at få nyheder i overskrifter. Flere overskriftsnyheder kommer ved at lade blikket køre ned over forsiden på Reddit, eller ved at følge med i forskellige tweets eller statusopdateringer. Er der en nyhed der er tilpas interessant, kan man altid undersøge nærmere.

Jeg tror mit grundlæggende problem med nyheder er, at de konsekvent fremhæver negative omstændigheder, med dramaer og deres ofre, og tilsyneladende uendelige konfliker. Jeg ville ikke have noget imod lidt flere konstruktive nyheder. Og mens jeg venter på det – for artiklen er fra sidste år – kan jeg altid nyde dagens dosis cuteness fra Cute Overload. Måske er det ikke nyheder, men det får dig til at smile.

Kat

af Patricia @ 21:18 pm — fredag, 30. juli 2010
Kategoriseret under: ABC,strøtanker

Jeg er vild med katte. Hunde er okay, men en kat! Mange siger at katte er egoistiske væsener der blot udnytter mennesker, mens hunden er menneskets bedste ven. Det er vel én måde at anskue det på. Jeg ser det som at man skal gøre sig fortjent til en kats tillid og hengivenhed, en hund er knap så kristisk. Og så kan jeg godt lide kattens selvstændinghed: den kan selv finde ud af at spise når den har behov for det, den kan selv finde kattebakken (eller toilettet, hvis man har lært den det), og den kan sige til når den vil have opmærksomhed.

Når jeg bliver gammel, skal jeg have en kat igen. Ikke hvilken som helst kat. En intelligent kat, der gider mit selskab, og sætter lyd på det med lidt spinneri. Den må også gerne være fjollet og legelysten, og så skal den holde af at sove. Det hænder at jeg føler mig meget gammel, og så er det skønt at jeg kan låne nogle dejlige katte af og til.

Hansen

af Patricia @ 22:57 pm — tirsdag, 27. juli 2010
Kategoriseret under: ABC,forandring,strøtanker

Min mor giftede sig med en dansker, og vupti var mit efternavn Hansen. Min underskrift tager højde for efternavnet Hansen. I starten med sirlig skråskrift, som fru Jørgensen i folkeskolen fik os til at øve i skrivehæfterne, igen og igen. Når hun ikke lærte os at vaske viskestykker i husgerning. Findes det fag mon stadig i dag?

Hansen er sådan en fællesbetegnelse der gør det nemt at gemme sig i mængden. Frk. Hansen kunne være hvem som helst, kunne gøre hvad som helst. Min frk. Hansen er forduftet. Hun er skiftet ud med en fr. Kjerulf, én af få. Lige ud ad landevejen, K-j-e-r-u-l-f, uden æ og kun et f. Underskriften er næsten den samme, for hvem kan se forskel på et H og et K? I virkeligheden burde jeg have betalt en formue for at få efternavnet, jeg fik det i tilgift efter at have giftet mig med verdens bedste kæreste. Sådan er jeg så heldig.

Men et eller andet sted ærger jeg mig over ikke at have benyttet mig af den anonymitet der fulgte med at være frk. Hansen. For sent, det nåede jeg aldrig. Til gengæld får jeg nu lov at stave både mit fornavn og efternavn.

Energi

af Patricia @ 14:20 pm — lørdag, 24. juli 2010
Kategoriseret under: ABC,strøtanker

Energi kan ikke opstå af ingenting eller tilintetgøres, og den samlede energi i universet er konstant.

Ergo må der være nogen der render rundt og er meget energiske i dag – på min bekostning.

Coco Beach

af Patricia @ 18:53 pm — torsdag, 22. juli 2010
Kategoriseret under: ABC,strøtanker

Sådan en lun sommerdag opfordrer til at lave så lidt som muligt. Jeg fik en skraber på sofaen lidt tidligere og drømte om Coco Beach.
Bambushytte i Coco Beach
Lidt palmer, sandstrand, en kølig drink fra terrassen med udsigt til solnedgang, lyden af gekkoer. Ah. Det kommer jeg nok til at gentage.

Ikke som at cykle

af Patricia @ 21:21 pm — fredag, 18. maj 2007
Kategoriseret under: stort & småt,strøtanker

Af hensyn til at døgnet kun har 24 timer og det egentlig er meget rart at kontrollere hvad tiden går med, er vores fjernsyn opbevaret i skabet i gangen. Overskabet. På trods af at det kun er et 14″ med indbygget video (nej, ikke DVD – video), vejer skidtet ret godt til. Og lyden er elendig og tekst-TV virker ikke, og der er meget i vejen. Men ved at opbevare det i skabet, bruger vi tiden meget mere fornuftigt. Som fx. på at surfe le grand web og noget. Ahem.

Anyway! Det jeg vil frem til er, at jeg var alene et par dage, og for selskabets skyld, kom TV’et ud af skabet. Det var gråt og vådt udenfor, hele sofaen var min egen og jeg havde endda sørget for lækkerier. Men, for der er et men, det viser sig at det dér zapperi åbenbart ikke bare kommer til én efter en længere pause. Nej, pludselig er det ikke længere naturligt at vide hvilke kanaler og på hvilke tidspunkter fjernbetjeningen kan lede mig hen på fantastisk intetsigende let regnvejrsunderholdning. Måske var zappehånden indstillet forkert, for det lykkedes mig at finde masser af slutninger af serier og rulletekster på fantastiske film og masser af uendeligt dårlige reklamer. Det var så slemt at jeg måtte ty til et tv-program. Og det fungerer altså ikke når man har planer om bare at sumpe i sofaen.

Nu er TV’et i skabet igen, og næste gang jeg er alene, er det nok nærmere biografen eller en DVD der kommer til at trække i mig. Det kan jeg nemlig stadig finde ud af.

Bedre end Sudoku

af Patricia @ 13:27 pm — fredag, 16. juni 2006
Kategoriseret under: stort & småt,strøtanker

Mens jeg endnu gik i folkeskolen var jeg hende den stille med pandehåret og orden i penalhuset. Hvilket var ganske nyttigt for ordenskarakteren til folkeskolens udvidede matematikeksamen i 10. klasse. Min største frygt dengang må have været noget i retning af, at den kuglepen jeg brugte til at sætte dobbeltstreger under løsningen, ville begynde at klatte undervejs.

Nuvel, mange år er gået siden jeg klarede eksamen uden klatter ved dobbeltstregerne, og lige siden har jeg ikke tænkt på ligninger. Indtil jeg for nyligt læste May Contain Nuts der underholdende skildrer et forældrepars bestræbelser på at give deres børn den bedste start i livet. Bl.a. ved at moren klæder sig ud som teenagepige for at tage en adgangsprøve på datterens vegne – og er nødt til at snyde undervejs, fordi hun simplethen ikke fatter regnespørgsmålene.

Efter bogen var læst og jeg havde grinet færdigt, slog det mig at jeg måske ikke skulle grine så højt, for hvem ved om man selv havde glemt alle Herpings formaninger, huskeregler og terperier. Det måtte komme an på en prøve, så efter et par timers hyggelig skriblerier, med rynkede øjenbryn undervejs og bladre frem og tilbage i bøger, kan jeg stolt berette at kunne løse sådan én som denne:

4x + 3 = 18 + 2x

Kan du? Next up: andengradsligninger. Hvor svært kan det være? Det er i hvert fald lige så vanedannende som Sudoku. Måske endda bedre.

Tilbage i det skrevne »