Patricia OnLine

Abend rot Рmorgen sch̦n

Eller hvordan er det nu det er? Uanset hvad; solnedgangen set her fra 6. sal var blændende smuk.

… at det er ret ulækkert at spise roulade. AltsÃ¥ en hel af slagsen. Per person. Direkte fra pakken. Som om det var en mælkesnitte eller lignende. Føj.

De sidste mange dage har været præget af hektisk aktivitet i forbindelse med at arrangere Arbejdsglæde.nu konferencen. Efterfulgt af lykkelig træthed. Det var virkelig godt!

I dag blev batterierne ladet op i Fælledparken. Sol, picnic, sambarytmer og dejlige mennesker. Håber du også har en dejlig pinse.

… sÃ¥ var det vist en slem overdrivelse, det dér med grønne fingre. Eller sÃ¥ er luften heroppe pÃ¥ 6. bare for tynd til den slags udskejelser.

Det positive er, at jeg ikke behøver indhente flere tilbud pÃ¥ forsikringer…

Hvordan kan det være, vi så ofte refererer til den bedre halvdel? Hvem siger én af parterne er bedre end den anden? Hvorfor ikke bare indse, at det ikke er en konkurrence med en vinder og en taber.

Nogensinde hørt om win-win situationer? Dem kan jeg li’!

Vi spiste frokost i Malmö i dag. I Malmö er der baldakiner over butiksruderne, der er blomster i potter på torvene, og størstedelen af cyklerne har stadig påmonteret en dynamo. Det føltes som om jeg var i Tyskland. Mystisk, men sådan var det. Imbis stande og Umlaut på bogstaverne i bybilledet.

Og København er stadig smuk efter en udflugt til udlandet.

Hvis ikke jeg skulle gøre det her – hvor skulle jeg sÃ¥?

Jeg er født den sidste dag i 2003. Jeg har to søskende, men de er allerede fløjet fra reden. Jeg leder nu efter et sted jeg kan være. Jeg ønsker mig en ejer der sætter pris pÃ¥ at nusse og putte, for det har jeg det rigtig godt med. Børn, hunde og andre katte er ingen hindring, for jeg er vokset op med lidt af hvert. Mit officielle navn er DK Mon Chéri Ela’s mon petite Chou, men bliver kaldt for Elefantfod lige nu. Ikke fordi jeg maser alting med min vægt (selv om jeg er i nærheden af de tre kilo), eller fordi jeg vælter alting. Næ, det er sÃ¥mænd de hvide aftegninger pÃ¥ mine forpoter. Det minder lidt om elefanters negle.

Nå, men har du et hjem der måske ville passe mig, kan du kontakte min nuværende madmor og opdrætter. Du kan finde alle informationer på hendes hjemmeside.

For et stykke tid siden blev jeg kontaktet af to studerende, der har givet sig i kast med analysere det dér med blogs. De får selv jord under neglene her. De kom forbi en eftermiddag, drak lidt te, spiste meget få kiks, og stillede nogle mange spørgsmål. Tiden fløj, og inden jeg havde set mig om var det hele slut. Det var en hyggelig eftermiddag.

Jeg hørte ord som sød, Ã¥ben og sjov. Det er jeg skam ogsÃ¥ i det virkelige liv. NÃ¥r jeg er sammen med mennesker jeg kender godt. AltsÃ¥ sød pÃ¥ den naive mÃ¥de. Ã?ben pÃ¥ den tillukkede mÃ¥de. Og sjov med jævne lange pauser. Ahh, det jeg prøver at sige er, at jeg ikke vil begive mig ud i Anja’s lille leg. Mest fordi den opmærksomme læser med meget fÃ¥ klik, ville fÃ¥ adgang til mange (mere eller mindre flatterende) grafiske fremstillinger af min person. Og hvor er udfordringen sÃ¥ i at beskrive mit udseende? Men egentlig ogsÃ¥ fordi jeg helst ikke vil vide for meget om, hvad folk derude mener om min personlighed. For hvad sker der, hvis det gør en forskel?

Sommetider, når jeg står og børster tænder før jeg går i seng, tænker jeg over hvor produktiv min dag har været. Nogle gange føler jeg ikke at der er noget at skrive hjem om. Andre gange er jeg nærmest helt rundt på gulvet over alt det jeg har præsteret i løbet af dagen.

Det sjove er, at det for mig ikke så meget handler om hvad jeg har lavet, men hvad jeg har afsluttet. Det er netop gået op for mig lige nu.

Hvis mit liv havde været et strikketøj, sÃ¥ burde jeg se hvert eneste skift af pinde som en opgave jeg har afsluttet – i stedet for at vente pÃ¥, at hele sweateren er færdig. For det dér med at strikke en sweater kan tage evigheder for mig.

– tilberede en par gode kopper chai
– pakke lidt kiks ud
– placere kæresten og mig selv i sofa’en
– tænde for DVD’en

Og gøre klar til at se alletiders romantiske komedie igen igen. Jeg fik soundtracket og filmmanuskriptet i fødselsdagsgave. Og siden i eftermiddags er samlingen komplet, for han sneg sig sørme ogsÃ¥ til at købe DVD’en. Og det bliver godt.

Whenever I get gloomy with the state of the world, I think of the arrivals gate at Heathrow Airport. General opinion’s starting to make out that we live in a world of hatred and greed, but I don’t see that. It seems to me that love is everywhere. Often it’s not particularly dignified or newsworthy, but it’s always there – fathers and sons, mothers and daughters, husbands and wives, boyfriends, girlfriends, old friends. When the planes hit the twin towers, as far as I know none of the phone calls from the people on board were messages of hate or revenge – they were all messages of love. And if you look for it, I’ve got a sneaking suspicion that love actually is all around.