Patricia OnLine

– en weblog

Kattesitter-glæder

af Patricia @ 15:21 pm — onsdag, 16. november 2011
Kategoriseret under: livet er,stort & småt
photo

"Bare bliv ved"

Suppetid

af Patricia @ 20:44 pm — onsdag, 9. november 2011
Kategoriseret under: stort & småt

image

En mørk efterårsaften bliver bedre med hjemmelavet suppe. I aften blev det til kartoffel/porre suppe, og er en af de nemmeste supper at lave.

Du skal bruge:
Porrer (3-4)
Kartofler (4-5)
Smør (2 klatter)
Vand
Bouillon (1 terning)
Salt og pebber
Evt. bacon

Rens porrerne og skær dem i ringe. Svits dem i smør i en dyb pande eller gryde på mellem varme. Skræl kartoflerne imens, og svits dem sammen med porrerne i fem minutters tid. Tilsæt vand til porrerne og kartoflerne er lidt mere end dækket, ca. 3/4 ltr. til min pande, tilsæt bouillon, salt og pebber og lad simre til kartoflerne er kogte. Mas kartoflerne lidt så din suppe er fyldt med chunky stykker, og smag til med salt og pebber. Og hvis du er af overbevisningen at alting bliver bedre med det – drys med lidt bacon.

Servér med godt brød og nyd i godt selskab. Velbekomme.

Den kreative pakkekalender 2011

af Patricia @ 10:05 am — onsdag, 9. november 2011
Kategoriseret under: set derude,Wannabekreativ


For andet år i træk er Karina simpelthen så fantastisk at hun vil drive Den Kreative Pakkekalender, og jeg har meldt mig til igen i år.

Det var så sjovt sidste år, så den fornøjelse vil jeg ikke gå glip af.

Du kan læse mere om den kreative Pakkekalender her, hvor der er alt om hvordan det skal foregå, og hvordan du tilmelder dig.

Og jeg er allerede gået lidt i tænkeboks – naturligvis kan jeg først endelig beslutte hvad der skal laves, når jeg ved hvem modtageren er, men alligevel!

Gør-det-selv spa, eller opskrift på selvforkælelse

af Patricia @ 20:51 pm — tirsdag, 8. november 2011
Kategoriseret under: livet er,stort & småt

Det er efterår. Tjek. Det handler om at udnytte det på allerbedste vis, og her til aften har jeg i hvert fald fundet én måde at udnytte det på. Jeg præsenterer: Gør-det-selv spa mm.

  • Tag en times træning af den slags du kan lide – fx. BodyFlow i SATS Søborg =o)
  • Cykl hjem i rask tempo mens mørket for alvor falder på
  • Spis lidt aftensmad der gør dig glad – fx. tomat & mozzarella salat
  • Tænd stearinlys på badeværelset
  • Tag et langt, varmt bad i stearinlysets – og månens – skær
  • Ifør dig lunt blødt tøj og sofaen, og nyd med bog/musik/film/hvad der ellers får dig til at slappe af

Nyd alle trin undervejs. Det er slet ikke så ringe endda.