Patricia OnLine

Den ser ikke ud af meget, isen fra Paradis. Og mange der endnu ikke har smagt den – fordi køen synes for uoverskuelig – kunne finde på at tale lidt nedsættende om det. Jeg mener: det er jo bare is. Sagen er den at det ikke bare er is. Det er frisklavet is, max. 24 timer gammel. Frugtisen smager af den frugt der er i, ikke af den kunstige smagsvariant vi normalt forbinder med smagen i andre is. Isen er blød, ikke fordi den er opbevaret for varmt, men fordi den er frisk. Det er ikke her du finder iskrystaller. Jeg er overbevist, og var det fra første gang jeg smagte en is fra Paradis. Det er den bedste.

Kender du det, at du er sammen med nogen, hvor én har lyst til kage, en anden is og den sidste vil bare have en god kop kaffe? Så er Paradis på Vesterbro Torv stedet at gå hen. De klarer alle tre dele, og det gør det med et smil.

Den gode kop denne gang er en cafe latte. Måske er det efterhånden ved at skinne igennem, at det er en favorit. Kaffen var god, varm, overholder mine størrelseskrav og denne dag i overordentlig godt selskab. Det vil sige: hans var i godt selskab – jeg benyttede mig af “jeg skal bare lige smage” tricket. Foruden den fantastiske is (vanille og pannacotta), fristede et stykke nøddetærte, og det var en fantastisk trio. Jeg måtte “bare lige smage” et par gange mere end normalt.

Og husk, hvis det nu regner en dag, men du alligevel har lyst til en is med/uden noget til, så tag til Vesterbro Torv. Masser af indendørs pladser. Året rundt. Og smilende betjening – hvilket jeg sætter meget stor pris på. Enjoy.

Jeg havde nærmest stadig smilet på læberne, efter at have læst Mebbe’s beskrivelse af at fare vildt i mit ‘hood, da jeg selv tog på opdagelsesrejse. Målet var at finde Bellahøj Politistation, så jeg kunne få en straffeattest til min nye arbejdsgiver (hvorfor er det lige at man ikke kan bestille den elektronisk? Eh? Er det måske ikke 2006 vi er i? Eh?).

Nå, det burde ikke være så svært. Lige ud, op ad bakken, til venstre og til højre, og så skulle den være lige til at finde. Jeg cyklede. Og cyklede. Og spejdede efter skilte med vejenes navne. Det lader til, at de enten er i høj kurs hos folk der gerne vil have skiltene derhjemme, eller også spares der rundt omkring i kommunernes administrationer, for mange skilte var der bestemt ikke. Jeg cyklede. Og cyklede. Og pludseligt kommer jeg forbi Vanløse Nærpoliti. Der ligger noget længere væk end Bellahøj.

De friske unge politibetjente så ud til at være glade for et lille afbræk i en ellers stille dag, jeg fik mit papir, blev kølet af og kom op på cyklen igen for at køre hjem. Lidt til venstre og lidt til højre og ned ad bakken. Og hydrere med tre liter kold vand.

Mit lille eventyr var ikke skræmmende – men måske er den værste middagshede ikke det bedste tidspunkt at udforske byen i.

Mandag eftermiddag sendte jeg en mail med mit cv og min begrundelse for at søge jobbet. I formiddags underskev jeg kontrakten og første arbejdsdag bliver om en lille måned. Selvom det er gået utrolig stærk, er jeg allerede begyndt at glæde mig. Det bliver nyt, anderledes og sammen med en flok dejlige mennesker.

Klog af tidligere erfaringer, har jeg denne gang valgt jobbet ud fra en menneskelig faktor. Jeg tror på at min nye arbejdsplads giver plads til at arbejdsglæden trives. Denne gang er det ikke lønnen, de ekstra goder og hjørnekontoret der trækker, men udelukkende det faktum at jeg vil have lov at være glad når jeg går på arbejde. Og jeg tror jeg kan gøre en forskel.

Det er slut med at arbejde fra 8-16 på kontorstolen bag skærmen. Fysisk aktivitet og velvære – og ikke mindst – glæden ved træning, bliver en del af min hverdag, nu også fuldtids. Tænk engang – havde nogen sagt det til mig for et år siden, så havde jeg sikkert stadig siddet og grint af det. Jeg glæder mig.

-“Har du set nøglen til kantinen?”
-“Nåja, jeg render stadig rundt med den i lommen.”

Det sker vist ikke mere.

Se, nogle mennesker skriver bedst på caféer, hvor venlig betjening er tilgængelig, det trådløse internet er gratis og fungerer, og hvor man ikke får ondt i enden af at sidde i stolen en hel formiddag. Sådanne mennesker får af og til besøg efter endt skriveperiode, og sidst jeg besøgte MJ Coffee i Gothersgade, var der bestemt basis for gensyn.

Den gode kop denne gang er en kaffe latte. Den ser ikke så stor ud på billedet, men tro mig, det er de helt rigtige – store – glas der er brugt. Det der snyder er kæmpemuffinen ved siden af. Den var så enorm og fuld af chokolade, at jeg simpelthen ikke kunne spise det hele af den. Jeg er nu ikke helt afskrækket endnu, for de har stadig et par smagsvarianter jeg liiiige bliver nødt til at forsøge at spise en hel af. Kaffen var ok, men blev nok lidt overskygget af bagværket.

Atmosfæren på MJ er fin. Bordene er ikke specielt store, men der er rigelig plads til din bærbare og en kop et eller andet. Eller din moleskin. Eller bare til at holde avisen lidt op, som påskud for at se på andre mennesker, for stedet er også fint til peoplespotting. Især hvis du har fulgt med i diverse sladderblade, vil du kunne genkende et ansigt eller to. De kendte skal jo også have kaffe. Ikke at stedet oser af at kendte kommer dertil, heldigvis.

Har du brug for et sted at arbejde et par timer, kan jeg klart anbefale MJ. Og de vil sikkert gerne se dig også, for det er ikke længe siden der er installeret flere stikkontakter. Og fik jeg nævt at der er gjort plads til os krævende ikke-rygere? Og det åbner tidligt, så prøv det ved lejlighed. Og husk lige at prøve én af de dér muffins.

Ø ææåø ø øåæøæåøææø. Øåe ææåøøæå æå æææøåæøøø æøåæøå øæ. Åææø!*

(* Han stjæler fortsat alle husstandens bogstaver, så det eneste der er tilbage er de danske. Men her er alt vel – nyd sommeren.)