Øllet i mit liv
Øl er godt. På vej hjem fra træning kom jeg forbi fakta, og så en gut det åbenbart mente det samme. Han havde købt fem kasser øl, og havde været så forudseende at medbringe sækkevogn. Og så tænkte jeg på øl.
Øl er for mig ikke bare øl. Til hver type øl hører et minde, en historie, en tradition. Tag fx. en krudtugle. Den minder mig om familiekomsammen i det jydske. Feldschlösschen minder mig om Schweiz og giver mig lyst til en Biere Grenadine.
En frisk weissbier som fx. en Erdinger eller en Hoegaarden hænger for mig sammen med dansk sommer nÃ¥r det er bedst, fx. en aften med en af Plan B’s pølseanretninger.
San Miguel hænger uløseligt sammen med tapas hos Kiko og Singha er lig med ferietid i Thailand.
Og nu er jeg sørme gået hen og blevet tørstig.