Patricia OnLine

Det sker af og til at jeg synes jeg trænger til en ny udfordring. Så kan jeg finde på at købe en ny rodfrugt eller skifte job eller tage mc-kørekort eller en aerobicinstruktøruddannelse. Udfordringer kan være mange ting, heldigvis.

Det fede er at høste resultaterne af udfordringerne bagefter. Et velsmagende og nyt måltid. Nye arbejdsmæssige udfordringer. Fornemmelsen af at suse afsted på landevejen, alene på kværnen. Se på glade og svedige aerobicdeltagere der siger “tak for en god time” og kommer igen uge efter uge.

Og så kan det godt være at udfordringerne er svære undervejs. Gryder der klistrer. At være afhængig af andres viden og deres tid til at overbringe den. Frygten ved at vælte på kørebanen eller dumpe i teoriprøven. At finde ud af at det skam ikke er så nemt som man troede, at stå der og fortælle folk hvad de skal gøre med arme og ben, og retning, og højre og venstre, det hele på én gang. Men bagefter, bagefter kommer belønningen.

Allerede i folkeskolen, kunne jeg underholde andre med mine grå hår. Underholdningen gik på at jeg hev dem ud, én af gangen. Altid i fysiktimen, mens læreren talte om det periodiske system. Det er nok ikke den store overraskelse, at jeg ikke fatter hvad dét lige går ud på…

Det varede ikke mange år før jeg holdt op med at hive grå hår ud, for jeg var blevet en anelse tyndhåret. Jeg lod de grå hår blive og farvede i stedet for. Det passede fint i tråd med min sorte periode. Senere, eksperimenterede med næsten alle former for hårfarve og kulører. Lige fra at tilbringe fem timer med ildelugtende henna tilsat kaffegrums i håret, til de smarte vaskes-ud-efter-seks-hårvaske produkter (yeah, right….). Og det dér hårmousse med farve? Det eneste der fik farve dér var vist hændere!

Sådan gik mange år, og jeg blev rigtig ferm til at farve mit hår selv. (Små tips som at smørre creme på ørene og i panden, så hårfarven ikke sætter sig i huden, giver jeg videre gratis.) Alligevel kunne jeg mærke at den regelmæssige hårfarvning måske ikke havde en god indflydelse på mit hår, eller hovedbunden for den sags skyld. Så jeg holdt op. Blev au naturel. Den første periode fulgt af en lysende grå glorie i takt med at håret voksede ud. Klipninger her og dér har sørget for at jeg har været fuldstændig au naturel i håret et par år eller tre.

Jeg lever med det – mit hår er gråt. I stedet for en fiks samling af hvidt hår i en tot eller to a la Cruella DeVil, er det spredt ud over det hele. Salt og pebber. Mest salt. Tidligere på ugen blev jeg klippet hos en ny frisør, og sandelig om ikke hun har blotlagt sandheden. Jeg er ikke gråhåret over det hele endnu! Mit nakkehår er mørkt! Bare ærgeligt at jeg ikke kan se det selv. Men næste gang én eller anden spørger mig om min alder, så beder jeg vedkommende kigge mig i nakken først. Eller tager næsen på først. Så kan det være at gættet ikke er alt for højt. Tror du ikke?

Jeg tror jeg må have været en af meget få førstegangsdeltagere på sidste uges TV-2 koncert i Vega. TV-2 har prøvet det før, det hersker der overhovedet ingen tvivl om. Fem minutter over otte gik de igang og den ene sang fortsatte over i den næste uden at levne alt for meget plads til klapsalver. Ingen kunstige pauser dér.

Noget af det der fascinerede mig allermest, var publikums reaktioner på alt det Steffen Brandt sagde fra scenen. Han sagde klap, vi klappede. Han viftede med armene, vi viftede. Han sagde tror (på klingende jysk), og vi efterlignede og grinte. Det var en fin og tætpakket koncert, men jeg tror ikke at jeg bliver én af de faste. Men hey, der er rigeligt af dem i forvejen.

Der er kommet en ny formålsparagraf for folkeskolen. Den ser sådan her ud:

§ 1. Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene give eleverne kundskaber og færdigheder, der:
forbereder dem til videre uddannelse og giver dem lyst til at lære mere,
gør dem fortrolige med dansk kultur og historie,
giver dem forståelse for andre lande og kulturer,
bidrager til deres forståelse for menneskets samspil med naturen og
fremmer den enkelte elevs alsidige udvikling.

Stk. 2. Folkeskolen skal udvikle arbejdsmetoder og skabe rammer for oplevelse, fordybelse og virkelyst, så eleverne udvikler erkendelse og fantasi og får tillid til egne muligheder og baggrund for at tage stilling og handle.

Stk. 3. Folkeskolen skal forberede eleverne til deltagelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre. Skolens virke skal derfor være præget af åndsfrihed, ligeværd og demokrati.”

Helt enig. Men hvorfor står der ikke noget om, at det skal være sjovt? Ikke et ord om, at det skal være fedt at gå i skole! Må jeg ikke foreslå en tilføjelse:

§ 0 Vi skal skabe en folkeskole, der er så sjov, at børn elsker at komme der.

Alt det andet med demokrati og forståelse for kulturer osv. kan følge fra det.

Samtlige danske nyhedsmedier siger (gerne med store typer):

Snestorm på vej til Danmark.

dmi.dk siger:

Skyet med snebyger de fleste steder, især ved �?stersøen, og stedvis snefygning. I aften og i nat snebyger flere steder, men ud på aftenen får Bornholm udbredt sne og snefygning, som i nat breder sig til hele området øst for Lillebælt og antagelig også �?stjylland. Temp. hele døgnet mellem 0 og 3 graders frost, og jævn til hård vind omkring nordøst, ved �?stersøen op til kuling.

Så snebyger flere steder = snestorm. Check.

Jeg har det sådan, at jeg meget sjældent får post – altså den gode gammeldags post ind gennem brevsprækken. Kommunikationen med venner og familie foregår som oftest via e-mail, sms eller telefon (hvis det altså ikke er face-to-face). Sælfølgeligt får jeg de sædvanlige rudekuverter, men de tæller ikke. Et par postkort om året, fødselsdagskort og julekort, det er nærmest de sædvanlige overraskelser.

Men når jeg så endelig sidder og venter på postbuddet, fordi jeg har fået lovning på en levering, så synes jeg ærlig talt de kommer meget sent. Da jeg voksede op, fik min mor som regel posten til morgenkaffen. Hvordan hænger det sammen? Jeg går naturligvis ud fra, at alle andre også modtager færre breve i dag end for 20 år siden, hvordan kan det så være at de er længere tid om det?

Blot en strøtanke mens jeg glæder mig til at få besøg af posten…