Patricia OnLine

Med jævne lange mellemrum føler jeg en trang til at være huslig. Jeg kender migselv godtnok til at gøre én af to ting: sætte mig ned og vente på at trangen forsvinder, eller udnytte den. I dag valgte jeg det sidste.

Et eller andet sted synes jeg det er fantastisk at så mange mennesker nyder huslige sysler. Jeg forstår det ikke. Ja, det er fantastisk når det er overstået, men imens og især før er det skrækkeligt. På nær når trangen melder sig frivilligt.

Altså stod jeg dér – helt frivilligt – i Ajax-dunst, gang i vaskekælderen, skift af blomstervand og overvejelser om opvask først eller sidst, da jeg pludselig var til fare for trafikken.

Normalt har min rengøringstrang ikke synderligt meget at gøre med trafikken, og ærlig talt er jeg også helst fri for at det sker igen.

Det korte af det lange er at dynen, som i dagens vanvid virkelig skulle luftes igennem, og var blevet slynget omkring gælænderet på altanen, fik assistance af et listigt underhåndsvindstød. Eller nok nærmere en kombination af under- og overhåndsvindstød. Det var i hvert fald snedigt, for dynen sad ret godt fast omkring gelænderet. Sad fast. Som i ikke mere.

Ud af øjenkrogen så jeg denne store, bløde, hvide firkant blive løftet ud og op. Og ned mod ganden fra 6. sals højde. Da jeg nåede ud på altanen, så jeg den halvvejs ned mod krydset. Da jeg nåede ned på gaden efter at løbe ned fra 6., var den bare væk.
Intet ved bilerne. Intet i vejarbejdet. Sporløst forsvundet. Og det kan godt være at jeg har præsteret at vandre ned af Nørrebrogade iført klovnenæse og et fjollet smil, men det slår altså ikke det grænseoverskridende i at spørge tilfældige forbipasserende – “Undskyld, men du har vel ikke set en dyne komme forbi?”.

Jeg har opgivet eftersøgningen i øjeblikket. Jeg frygter det værste og forventer næsten at se dynen på forsiden af ekstrabladet i morgen. Tænk hvis den har lagt sig til rette over en bilists forrude. Eller omhyldet en cyklist i indædt kamp mod vinden. Undskyld. Bare det nu går godt.

Jeg har hidkaldt assistance, der skulle kunne dække et større eftersøgningsområde på to hjul. Når han altså holder op med at grine, ellers kan det godt være svært at se noget.

Rengøringstrangen er nu forsvundet, men det er ikke helt skidt det hele. Jeg har en god undskyldning for hvorfor rengøringstrang skal overståes siddende i et hjørne. Jeg har en god undskyldning for at komme i Ikea og købe mig en ny dyne (og hvad der ellers måtte hoppe i posen derude). Og endelig har jeg en god undskyldning for at bryde den lange tavse periode på bloggen.

..hold op hvor bliver der hurtigt støvet et sted man ikke kommer ofte! Pausen fra bloggen har været længere end forventet og overhovedet ikke planlagt. Heldigvis skyldes det ikke dårligt nyt, for alt er lige som jeg godt kan lide det. Det er vist nærmere en rytme jeg er kommet ud af, eller så er det for få bemærkninger som denne.

En kort opdatering siden sidst må være noget i denne retning: jeg bliver glad hver gang jeg har dem på, det nye job (jeg startede på i april) indfrier forventningerne, specielt pga. mine fantastiske kollegaer Når nu der ikke er mere Harry Potter, har jeg kastet min bogkærlighed på Jasper Ffordes fantastiske Thursday Next serie. Tallinn er et dejligt sted jeg gerne besøger igen, sommerferie på Kreta er heller ikke sådan at kimse ad, og der er muligheder for at få en god kop alle stederne – også i Stockholm.

Og ellers ligner alt stort set sig selv – lige nu kalder en solstråle på mig. Den luner en plet på sofaen, hvor jeg vil ligge rigtig godt om lidt.

Det er lidt ligesom at møde en gammel ven på gaden. “Ih” og “Næ” og “Hvor er det længe siden!” udveksles, og pludseligt går det op for en, hvor længe siden det rent faktisk er. Her kan jeg ikke løbe fra det, for tidsstemplet taler sine tydelige spor.

Den næste naturlige reaktion er undskyldninger. Jamen, hvis du vidste hvor mange undskyldninger jeg kan finde, der kan forklare hvorfor det er så længe siden sidst. Og der er det med arbejdet med skiftende arbejdstider, og computeren der gik i koma, og maskinen med linux jeg aldrig kunne forlige mig med, og genoplivningen af computeren, men den manglende tid, og så var det for koldt, og så skulle jeg på skiferie, og så var vejret for godt, og så havde jeg bare ikke noget at skrive om, og hvis jeg havde, så manglede jeg bare bogstaverne, fordi han bruger hele husstandens kvote. Dårlige undskyldninger. Så dem lader jeg være at komme med.

I stedet for kan jeg blot konstatere, at der i bund og grund jo ikke sket noget revolutionerende siden sidst. Og det er slet ikke så ringe.

-“Er du der? Du lyder lidt fraværende…”
-“Ja, jeg sidder bare lige og opgraderer din blog”
-“Ok…”
-“Ja, hvis du altså nu skulle begynde at blogge igen!”

Godt så. Det er vel egentlig bare at starte igen. Eller noget.

-“Du er godt klar over at i morgen er det en måned siden du sidst har skrevet på din blog, ik’?”
-“… Nej, det var jeg ikke”
-“Men du ville sikkert gerne vide det…”
-“u-hum…”

Nå, men så nåede jeg det før måneden var gået. Talemåden holder stadig stik – intet nyt er godt nyt. Men den sidste måneds tid har udvidet hullet i det sted jeg opbevarer “ting-jeg-skal-huske-at-blogge”. Ud over drastisk nedskæring af bloggeriet, spiller jeg heller ikke domino online mere. Og hvis jeg læser tre sider i træk inden øjenlågene vælter ned, er det stort. Og opvasken får lov at vokse sig større end sædvanligt.

Til gengæld smiler jeg stadig meget. Og jeg bliver klogere hele tiden. Og Kæresten forkæler mig voldsomt og bekræfter mig dagligt i, at jeg simpelthen må være verdens heldigste kvinde. Og…

-“sidder du og blogger?”
-“mmmm”
-“nå, du ville nok ikke lade det gå en måned”

… han kender mig for godt.

Ø ææåø ø øåæøæåøææø. Øåe ææåøøæå æå æææøåæøøø æøåæøå øæ. Åææø!*

(* Han stjæler fortsat alle husstandens bogstaver, så det eneste der er tilbage er de danske. Men her er alt vel – nyd sommeren.)

Der må være en øvre grænse på skrevne ord for den samlede hustand. For tiden snupper han stort set det hele, så der ikke er nok til mig. Hvor kan jeg købe en udvidelse? Jeg vil også!

er jeg ved at være tilfreds med udseendet. Godt at have en frø igen. Og lidt grønt skal der til. Men derudover ganske nyt. Hold op hvor er det smart med de dér themes!

Jeg tror det hele spiller nu? Der var knap så meget besvær og masen som jeg egentlig havde forventet.

Nu skal jeg bare liiiiiige tilpasse det dér tema så det er lige som jeg vil have det. I mellemtiden lidt forårsstemning. Det er vist ved at være de tider alligevel.

Det er ganske vist, jeg skal snart have mig en rigtig blog. En hvor jeg kan putte mine ord i små kategorier. En der (bloggere siger det er vigtigt) har det dersens RSS. En der har hundredevis af forskellige temaer at vælge imellem, så min blog kan skifte udseende som jeg andre skifter hårfarve.

Alt det svære overlader jeg til min personlige IT guru. Det lader til at være muligt at importere alle mine gamle indlæg fra Greymatter til det nye. Også med æ, ø og å i nogenlunde hel tilstand, håber jeg – tips til hvordan den fikses modtages MEGET gerne. En test har vist at kommentarerne også følger med, selvom det ikke lige ser sådan ud ved første blik, så jeg er glad. Det der kommer til at tage tid, er links til egne indlæg – men hey, det skal heller ikke være for let.

Forvent ikke de store forkromede sætninger her det næste stykke tid. Forvent afprøvninger af forskellige temaer. Forvent fejlbehæftede links. Forvent masser af tests, og ikke mindst:

Welcome to WordPress. This is your first post. Edit or delete it, then start blogging!

Nemlig! WordPress 2.0.1.