Patricia OnLine

– en weblog

Ædelsten

af Patricia @ 22:51 pm — søndag, 15. august 2010
Kategoriseret under: ABC,set derude

ÆdelstenJeg er ikke en diamant-pige, så smykkeskrinet indeholder masser af simili, sølv og plastik. Og en smule ædelsten. Min søde kæreste, ham jeg er også er gift med, kender min svaghed for kattedyr. Og for grønt. Så da han fornylig var inviteret til Guatemala for at tale på en HR konference, hjembragte han en halskæde med guatemalansk jade. Jaden er lysgrøn og formet som et tigers hoved.

De forskellige ædelsten tillægges gerne betydninger og evner, så jeg har læst op på hvad min lille tiger kan gøre for mig. Angiveligt skulle den kunne hjælpe med at frigøre undertrykte følelser gennem drømme. Det kræver så at jeg sover med den under puden – jeg vil hellere tage den på og gå med den om halsen.

En anden favoritsten jeg har er tigerøje. Jeg tror det er tilfældigt at vi igen bevæger os i kattedyrenes verden med navnet, for jeg synes bare et stykke slebet tigerøje er meget smuk i den forskellige striber og farver det indeholder. Og så skulle den angiveligt være god til at samle spredte og detaljerede informationer.

Jeg tænker på med halskæde og ring. De to sten på samme tid kan ophæve hinanden lidt, så alting bare er som det er. Det er en meget fin tanke, for jeg foretrækker ikke at sætte min lid til stens evner. Uanset hvor ædle de måtte være.

1 kommentar

Kommentar af Smykker

tirsdag, 17. august 2010 @ 7:53

Der er rigtig mange der tror 100% på stenenes evner og betydning. Men et skulle ikke have noget at sige at du går med den om halsen i stedet for under puden.

RSS feed for comments on this post.

Beklager, det er ikke muligt at skriv kommentarer til indlæget pt.