Patricia OnLine

– en weblog

Nyheder

af Patricia @ 22:42 pm — mandag, 2. august 2010
Kategoriseret under: ABC,set derude,strøtanker

Uden et TV i huset, skal man selv vælge nyheder til. Og sommetider går der rigtig længe før jeg åbner en traditionel nyhedsside. Helt per automatik er avisen fravalgt på forhånd, for det hører simpelthen til sjældenhederne at jeg sidder med en avis.

Jeg er den heldige ejer af en Google Nexus One telefon. Og en af de ting jeg rigtig godt kan lide, er de forskellige applikationer og widgets der findes til dem. Det er én af måderne at få nyheder i overskrifter. Flere overskriftsnyheder kommer ved at lade blikket køre ned over forsiden på Reddit, eller ved at følge med i forskellige tweets eller statusopdateringer. Er der en nyhed der er tilpas interessant, kan man altid undersøge nærmere.

Jeg tror mit grundlæggende problem med nyheder er, at de konsekvent fremhæver negative omstændigheder, med dramaer og deres ofre, og tilsyneladende uendelige konfliker. Jeg ville ikke have noget imod lidt flere konstruktive nyheder. Og mens jeg venter på det – for artiklen er fra sidste år – kan jeg altid nyde dagens dosis cuteness fra Cute Overload. Måske er det ikke nyheder, men det får dig til at smile.

Ingen kommentarer endnu

Ingen kommentarer endnu.

RSS feed for comments on this post.

Beklager, det er ikke muligt at skriv kommentarer til indlæget pt.