Patricia OnLine

– en weblog

Birchermüesli

af Patricia @ 17:43 pm — onsdag, 21. juli 2010
Kategoriseret under: ABC,stort & småt

I Danmark er årstidernes skifte fantastisk smukt. Bøgen springer lysegrønt, rapsmarkerne lyser i deres gule farve, og kølediskene bugner af koldskål så snart solen har skinnet mere end 3 dage i rap. Helt dansk er jeg åbenbart ikke endnu, for koldskål har jeg ikke formået at nyde endnu. En schweizisk ret som råber sommer ud over alperne, er til gengæld birchermüesli.

Retten findes i utallige variationer, og hvis google er din ven, har du de første 30 opskrifter på ingen tid. Tricket er jo bare at du ikke ved om det er den rigtige smag du får. Så selvom jeg ikke er hverken en Nigela Lawson-clon eller TV-kok-Tina fra Skåne, har jeg besluttet mig at dele hemmeligheden med dig.

Min mor har sørget for at dække mit birchermüesli behov de første 35 år af mit liv. Så fandt jeg endelig ud af hvordan det skulle sættes sammen for at smage rigtigt, og nu er jeg selvforsynende. Min mor laver mad efter Handgelenck mal Pi-metoden, og jeg er sådan én der bliver nødt til at vide hvor meget jeg skal bruge af de forskellige ingredienser. Opskriften her skulle gerne dække flere behov.

Birchermüesli til to personer
1 lille glas mælk Ingredienser til birchermüesli
1 lille glas yoghurt (gerne med frugt – din favorit måske?)
1 lille glas havregryn
1 håndfuld nødder (jeg foretrækker hasselnødder, men vælg det du synes smager godt)
1 skefuld honning
1 æble
1 pære
1 banan
1 appelsin
1 nektarin

Rør ingredienser sammen inden du skærer frugtenRør havregryn, mælk, yoghurt, honning og nødder sammen i en skål. Gør det gerne inden du begynder at gøre frugten klar, for så suger havregrynene lidt af væsken. Honningmængden kan tilpasses alt efter hvor sød din tand er (eller hvor sur din frugt er), så det er dig der bestemmer størrelsen på skeen. Jeg sladrer ikke.

Jeg bruger et lille glas til måling af de andre ting. Du ved, et af dem der skuffer mig, hvis min latte bliver serveret i dem, og overrasker mig positivt, hvis det er en Baileys med is.

Skær i mundrette bidderVask og skær frugten i mundrette bidder. Jeg synes det er spild af tid at skælle æbler og pærer, men hvis du foretrækker dine æbler og pærer uden skræl, skal du ikke endelig ikke holde dig tilbage. Tilføj gerne frugten til blandingen i skålen løbende. Hvis du af en eller anden grund ønsker at tage et billede af al frugten udskåret, vil jeg gerne tippe dig til at gemme æblet til sidst. Så når det ikke at blive lidt brunt i overfladen… Opskriften indeholder den perfekte frugtkombination, men kan naturligvis sammensættes så du synes det er perfekt. Hvis du vælger frugt der er mere vandet, skal du typisk bruge mindre mælk, så det handler om at prøve dig frem.

Bland det hele sammenBland al frugten i skålen og rør nænsomt. Smag på det hele. Gerne flere gange. Det er måske her du opdager at din honningske ikke er stor nok? Men gem lidt til serveringen, ikke? Birchermüesli skal nu på køl i mindst en time.

Den time kan godt gå hen at føles rigtig rigtig lang, så sørg for at have noget at give dig til i ventetiden. Du kan sikkert nemt fordrive tiden fx. på Reddit. Eller et besøg på CuteOverload, hvis du altså ikke allerede kommer der dagligt!

BirchermüesliSå gik tiden, så nu må du! Hæld op, servér og nyd. Jeg fortrækker en skål og en stor teske – det forlænger fornøjelsen. Hvilket tidspunkt på dagen spiser man birchermüesli, siger du? Ja, det er endnu en genial ting ved birchermësli. Det kan være din morgenmad. Det fungerer som fint som frokost. Og en varm sommerdag er det perfekt aftensmad. Eller bare som snack ind imellem. En rest smager næsten endnu bedre efter en dag på køl. Hvis du altså har en rest.

Denne opskrifts portionsstørrelse passer fint til to personer. Eller… jeg spiser nok det meste selv, men jeg kunne vel i princippet dele. Velbekomme!

2 kommentarer

Kommentar af Mami

torsdag, 22. juli 2010 @ 12:19

Super gemacht, mein Mädchen, nur weiter so!

Küssli von deinem Mami

Kommentar af Manuela

mandag, 26. juli 2010 @ 0:01

Mums, god idé med at dele opskriften med alle dine læser, denne lette lækre Mami sommerret kan vi heller ikke få nok af her i sommervarmen 🙂

RSS feed for comments on this post.

Beklager, det er ikke muligt at skriv kommentarer til indlæget pt.