Patricia OnLine

– en weblog

Meget passende

af Patricia @ 18:44 pm — onsdag, 17. december 2003
Kategoriseret under: uden kategori

Det er mørkt, koldt og fugtigt udenfor. Al skygge af sne er forduftet for nu. Der er kun en ting at gøre. Skrue ekstra højt op for hyggen.

Såfremt stearinlys og varme tæpper ikke klarer tricket alene, kan der tilsættes suppe efter behov. Remediet hives frem i det lille hjem her til aften. Hjemmelavet linsesuppe, inspireret af Kirsten Hyttemeier’s opskrift, forbedret af min veninde Helle og med tiden. Så simpel at selv jeg kan fremtrylle en succes hver gang. Prøv selv.

4-5 kartofler
2 store løg
4-5 fed hvidløg
1 ds flåede hakkede tomater
1 krus grønne linser
1 pakke chorizo pølser eller bacon tern
2 bouillonterninger

pebberkorn
laurbærblade
timian

Skær kartofler, løg, hvidløg og pølser i passende tern. Hæld alle ingredienser i en kæmpe gryde. Dæk med vand og kog til linser og kartofler er møre. Smag til med salt og pebber.

Smager bedst rygende varm, sammen med friskt brød og en kold øl. Velbekomme.

3 kommentarer

22

Kommentar af Ole L.

onsdag, 17. december 2003 @ 19:41

Uhmm… det lyder rigtigt lækkert :O)

23

Kommentar af Patricia

onsdag, 17. december 2003 @ 20:20

Jeps, den VAR også lækker…

Pingback af Patricia OnLine » Mad

søndag, 1. august 2010 @ 22:21

[…] for blød. Eller en omgang hjemmelavet spaghetti bolognese efter en aktiv dag. En rygende varm skål linsesuppe på en regnvejsdag. Sushi og bobler i godt selskab. Eller som nu: en skål frosties med kold mælk […]

RSS feed for comments on this post.

Beklager, det er ikke muligt at skriv kommentarer til indlæget pt.