Min egen julegave
Engang imellem må man bare gøre en ting, der ikke er videre behagelig i øjeblikket, men som efterlader en dejlig befriende følelse bagefter. Jeg har fundet ud at at jeg er den trofaste type, der påtager mig en opgave og holder fast i den til den er løst, eller overdraget til en anden der skubber hjulet videre. Pligtopfyldende, det er mig. Og så langt, så godt.
Normalt er jeg også glad. Livet er skønt og inspirerer til umotiveret nynneri og smil på åben gade. Min dag er inddelt i en gængs rytme med søvn, arbejde og fritid. Når en tredjedel af rytmen ikke spiller som den skal, så skal der gøres noget, selvom det kommer i karambolage med min selvvalgte pligtopfyldenhed.
Der er lys forude, mit nynneri er stærkt tiltagende og jeg er gladere når jeg står op om morgenen. Jeg har sagt mit job op, og jeg aner ikke hvad jeg skal foretage mig fremover. Ud over ikke længere at være trist over et forkert match i arbejdslivet. Og det var en forskudsjulegave til mig fra mig. Tak.
