An Offer I Could not Refuse
Havde en fantastisk biograf-dag i går. Omgivet af små to hundrede andre film-nørder i en lummer biografsal i Palladium, Marlon Brando, en meget ung Robert De Niro, Al Pacino, Andy Garcia m.fl. på skærmen og popkorn ved hånden, gik de lidt over ti timer ufatteligt hurtigt.
Godfather filmene var fremragende og set i streg hænger de utrolig godt sammen. De to første er lavet hhv. i ’72 og ’74, så der var masser af patina på lærredet – helt rigtigt efter min mening. Det er meget fint at man idag sætter stor pris på digital billedkvalitet, men rifter og støj på lyden har altså også sin charme.
Irene og jeg var nok de eneste piger i salen der var afsted på egen hånd. De andre kvindelige elementer var helt klart påhæng (havde de mon fået et tilbud de ikke kunne afslå?). Hvor er det egentlig ærgeligt – for vi hyggede os gevaldigt!
Og ja – som rigtige kvinder, så lykkedes det os at knibe en tåre til den sidste film.
