Minder
Jeg har lovet varmemesteren i ejendommen, at jeg vil hjælpe ham med at runddele noget materiale til vores kommende generalforsamling. Det betyder at små 200 husstande skal have smidt papirer ind ad brevsprækken.
Så er det pludseligt jeg mindes det allerførste job jeg kvittede – på den ufede måde.
Jeg må have været omkring de 13 år gammel og boede på det tidspunkt i Jennumparken i Randers. Lommepenge skulle der til, og det eneste job der lige hang på træerne, var at blive avisbud for ugeavisen. Jeg havde DKK skrevet i øjnene og havde allerede regnet ud, hvor meget jeg kunne optjene på en måned, et halvt år og endda et helt år. Fremtiden var lys, jeg ville snart kunne købe alt det lækre tøj (store trøjer, bælter og gamacher – det VAR jo i 80’erne) som min mor nægtede at bruge penge på.
Jeg fik tildelt noget af Jennumparken som avisrute. Der må vel have været noget i retning af ti blokke med tre opgange i hver blok og fire etager i hver opgang. Dvs. sådan ca. 1.400 trapper én gang om ugen.
Hvis jeg ikke husker helt forkert, så overlevede entusiasmen i lidt over en måned, derefter var trapperne ikke længere tiltalende – heller ikke selvom jeg kunne købe gamacher i “No. 26” for de hårdt tjente penge.
Pludseligt en dag blev jeg fyret.
Det lykkedes min mor at få årsagen ud af mig. Ugeavisen lå i små bunker i indgangen ved hver opgang. Så kunne beboerne vel bare selv tage den med op!!?
