Patricia OnLine

Mandag eftermiddag sendte jeg en mail med mit cv og min begrundelse for at søge jobbet. I formiddags underskev jeg kontrakten og første arbejdsdag bliver om en lille måned. Selvom det er gået utrolig stærk, er jeg allerede begyndt at glæde mig. Det bliver nyt, anderledes og sammen med en flok dejlige mennesker.

Klog af tidligere erfaringer, har jeg denne gang valgt jobbet ud fra en menneskelig faktor. Jeg tror på at min nye arbejdsplads giver plads til at arbejdsglæden trives. Denne gang er det ikke lønnen, de ekstra goder og hjørnekontoret der trækker, men udelukkende det faktum at jeg vil have lov at være glad når jeg går på arbejde. Og jeg tror jeg kan gøre en forskel.

Det er slut med at arbejde fra 8-16 på kontorstolen bag skærmen. Fysisk aktivitet og velvære – og ikke mindst – glæden ved træning, bliver en del af min hverdag, nu også fuldtids. Tænk engang – havde nogen sagt det til mig for et år siden, så havde jeg sikkert stadig siddet og grint af det. Jeg glæder mig.

De fleste forbinder Schweiz med banker, kukure, alper og chokolade. Måske lidt ost, hvis vi strækker os lidt. Og det er da også sandt overordnet set, men det kan gøres meget bedre.

Lad os for sjov kun koncentrere os om nydelsesprodukter. Mad. Ja, jeg er en af dem der lever for at spise, ikke spiser for at leve. Schweiz er for mig forbundet med smagen af – tre ting, faktisk – cervalat, gala og hörnli. Så da min søde mor hjembragte forsyninger fra ferien, var det lige præcis de tre ting pakken var fuld af. (Der er mere hvor dette kommer fra … )

Jeg er ikke længere den eneste i lejligheden der læser med på CuteOverload. Så når jeg “ihhhh”er og “åååhhhhhrrrr”er af billederne, ved han som regel allerede hvorfor. Og sommetider minder han mig om at smutte forbi, når han kysser mig farvel.

Det er også én af de ting jeg godt kan li’ ved ham.

Sommeren er her endelig. De lyse sommernætter indbyder til udendørs ophold. Luften er kølet tilpas af, og det er let at smile til livet. Også selv om fodboldkampen var jævnt kedelig. Men øllen var til gengæld god. Så når du cykler hjem og smiler fordi natten er lækker, livet er godt og alt hvad der ellers falder dig ind, pas på: undgå at åbne munden for meget under smilene. Insekterne nyder også den lækre sommeraften. Og de smager ikke specielt godt.

I disse dage er det ikke meget vi ser til hinanden. Ham den dejlige er til Reboot8.0 og inden det var det Samtalerne og jeg har masser af ekstra undervisning og aftaler, så vi farer ind og ud af døren på forskellige tidspunkter. Oplagt mulighed at kommunikere på andre måder end de sædvanlige.

Igår kom jeg hjem til en tom lejlighed. Da sportstøjet skulle hænges op, var min glæde stor over at jeg kunne se at han havde været hjemme. “Så har han nok skrevet en sød lille seddel til mig et eller andet sted” tænkte jeg. Og lod sportstøj ligge mens jeg for ind i stuen. Nada. Køkkenet? Nope. Måske hovedpuden? As if! Sportstøjet kom op og hænge og mundvigerne hang om kap.

Indtil tre minutter senere da jeg lige skulle tjekke mine mails. Dér var den. Min søde seddel. Bare i en anden form end den jeg havde ledt efter. En mail fra ham til mig. Mundvigerne opad igen. Jeg er bare så meget oldskool.

Føler mig stadig ikke gammel og er endnu ikke helt voksen. Dagen startede med et smil og forkælelse og det er stadig skønt at være mig. Jeg er heldig.

Skægt. Selvom jeg absolut ikke var helt uvidende om at det ville komme, blev jeg alligevel meget overrasket i dag, da postbudet smed pakken ind gennem brevsprækken.

Jeg er blevet begavet! Med en rigtig nydelsespakke: chokolade, kaffe og fodbadesalt. Og med indbygget gåde, for nu skal jeg gætte giveren.

Her er mine ledetråde:

senderen er kreativ, i hvert fald var indpakningen Jyllandspostens jobsektion. Eller det var måske et hint?

ud fra håndskriften vil jeg gætte på at senderen er en kvinde

pakken er poststemplet i østjylland

senderen betegner sig selv om det sorte får på xxxx.dk

Se, ud fra dette har jeg jo et bud. Med mindre naturligvis at jeg er blevet narret af en forfalsket ledetråd? Uanset, så rigtig mange tak til min påskeven. Operation Påskeglad virker – nu er jeg for alvor påskeglad!

Fantastisk. Så enkelt er det at beskrive vores to uger på ski i Alpe d’Huez. God sne, godt skiløb, masser af søde mennesker, solskin og den lækreste snowboarder ved min side. Hvad mere ku’ jeg ønske mig.

Denne gang var hele området åbent for mig, og det var en endnu mere fantastisk oplevelse at komme rundt på pistevisninger og længere rundture. Tricket var ganske enkelt – skiskole. Selvom jeg i starten ikke var særlig begejstret for skilæreren, slet ikke da han fortalt han lige havde været et smut omkring DK fordi han liiiige havde brækket skinnebenet ved at stå off-piste og køre ind i en sten. Hmmm. Skulle sådan en vildbasse lære fornuftige mig at stå på ski? Åbenbart, for han sneg sig til at lokke os ud på en rød piste på tredjedagen. Og ved I hvad? Det var sjovt! Så det gjorde jeg rigtig meget mere.

Resultatet er at ham den dejlige aldrig nogensinde skal gøre sig forhåbninger om at komme på en mandeskitur – i hvert fald ikke uden mig!

Min lørdag bød på solrige skipister, langsomme slæbelifter og entusiatiske med-skiløbere. Inspireret af en anden bloggers oplevelser, havde jeg booket en endags-skitur til Isaberg, og ham den dejlige og jeg fik overstået årets generalprøve på det hvide underlag i god stil. (Der er mere hvor dette kommer fra … )