Med jævne lange mellemrum føler jeg en trang til at være huslig. Jeg kender migselv godtnok til at gøre én af to ting: sætte mig ned og vente på at trangen forsvinder, eller udnytte den. I dag valgte jeg det sidste.
Et eller andet sted synes jeg det er fantastisk at så mange mennesker nyder huslige sysler. Jeg forstår det ikke. Ja, det er fantastisk når det er overstået, men imens og især før er det skrækkeligt. På nær når trangen melder sig frivilligt.
Altså stod jeg dér – helt frivilligt – i Ajax-dunst, gang i vaskekælderen, skift af blomstervand og overvejelser om opvask først eller sidst, da jeg pludselig var til fare for trafikken.
Normalt har min rengøringstrang ikke synderligt meget at gøre med trafikken, og ærlig talt er jeg også helst fri for at det sker igen.
Det korte af det lange er at dynen, som i dagens vanvid virkelig skulle luftes igennem, og var blevet slynget omkring gælænderet på altanen, fik assistance af et listigt underhåndsvindstød. Eller nok nærmere en kombination af under- og overhåndsvindstød. Det var i hvert fald snedigt, for dynen sad ret godt fast omkring gelænderet. Sad fast. Som i ikke mere.
Ud af øjenkrogen så jeg denne store, bløde, hvide firkant blive løftet ud og op. Og ned mod ganden fra 6. sals højde. Da jeg nåede ud på altanen, så jeg den halvvejs ned mod krydset. Da jeg nåede ned på gaden efter at løbe ned fra 6., var den bare væk.
Intet ved bilerne. Intet i vejarbejdet. Sporløst forsvundet. Og det kan godt være at jeg har præsteret at vandre ned af Nørrebrogade iført klovnenæse og et fjollet smil, men det slår altså ikke det grænseoverskridende i at spørge tilfældige forbipasserende – “Undskyld, men du har vel ikke set en dyne komme forbi?”.
Jeg har opgivet eftersøgningen i øjeblikket. Jeg frygter det værste og forventer næsten at se dynen på forsiden af ekstrabladet i morgen. Tænk hvis den har lagt sig til rette over en bilists forrude. Eller omhyldet en cyklist i indædt kamp mod vinden. Undskyld. Bare det nu går godt.
Jeg har hidkaldt assistance, der skulle kunne dække et større eftersøgningsområde på to hjul. Når han altså holder op med at grine, ellers kan det godt være svært at se noget.
Rengøringstrangen er nu forsvundet, men det er ikke helt skidt det hele. Jeg har en god undskyldning for hvorfor rengøringstrang skal overståes siddende i et hjørne. Jeg har en god undskyldning for at komme i Ikea og købe mig en ny dyne (og hvad der ellers måtte hoppe i posen derude). Og endelig har jeg en god undskyldning for at bryde den lange tavse periode på bloggen.