Patricia OnLine

– en weblog

Næsten lige så godt

af Patricia @ 10:47 am — fredag, 20. august 2010
Kategoriseret under: stort & småt,strøtanker

Jeg har vist tidligere nævnt min fascination af katte. Og mens jeg nu ikke har en kat, så synes jeg det er vidunderligt at nyde nogle af kattens egenskaber i tegnet version.

Simon’s Cat er en tegnet kat med alle kattens træk, lige i øjet. Der er lige kommet en ny lille film:

Find mange flere film på The Official Simon’s Cat Website. Det er næsten som at have en kat selv. Og efter at se den næste video, er det måske meget godt jeg ikke har en kat.

Yoga

af Patricia @ 21:47 pm — fredag, 13. august 2010
Kategoriseret under: ABC,stort & småt

Der findes utallige yoga-varianter derude. Ashtanga, Hatha, Vinyasa, Bikram og mange flere. Yoga kan være en livsform der smitter af på hele livsstilen. For mig er yoga en variation til min træning, og heldigvis behøver det ikke at være alvorligt.

Jeg fungerer bedst med træning jeg synes er sjov. Af samme grund har jeg allieret mig med min fantastiske personlige træner, der gør den kedelige træning – styrketræningen – sjovere. Jeg synes selv jeg har konditionstræningen på plads, primært fordi jeg underviser konditionstimer flere gange om ugen. Styrketræningen har manglet, så det er der rettet op på.

En anden ting jeg også arbejder på, er min smidighed. Det betyder smidighedstræning og stræk, og når det skal være lidt sjovere, krydrer vi det med lidt AcroYoga. AcroYoga er hvad det lyder til. Kombination af acrobatic og yoga – og masser af grin. AcroYoga er også en yogaform hvor man kommer meget tæt yogamakkeren, når man løfter og bærer på hinanden, svedende og grinende. Og vi griner.

En anden yoga-relateret ting er yoga cats. Selvom “seriøse” yogaudøvere godt kan virke lidt alvorlige omkring deres praksis, tror jeg ikke at det altid er tilfældet i virkeligheden. Eller døm selv.

Xylofon

af Patricia @ 23:04 pm — torsdag, 12. august 2010
Kategoriseret under: ABC,stort & småt

En overskrift kan naturligvis være fuldstænding vildledende. Dette indlæg har intet overhovedet at gøre med xylofoner. Faktisk har det intet overhovedet at gøre med noget som helst, ud over at jeg er blank for hvad x kunne stå for.

Vi kunne også lege skattejagt for voksne, eftersom det er det mest populære søgekriterie der få folk ind fra google. X marks the spot. Lov mig ikke at blive skuffet.

X

Rekognosering

af Patricia @ 21:19 pm — fredag, 6. august 2010
Kategoriseret under: ABC,forandring,livet er,stort & småt

Om ikke så længe, siger optimisten, skal vi flytte til et nyt nabolag. I fugleflugtslinie flytter vi ca. 800 meter, men der er en verden til forskel. Vi kommer til at bo et sted med masser af leben, små caféer og masser af unge mennesker på min alder.

Jeg er allerede overvældet, på den allerbedste måde, inden jeg er flyttet ind. Vi tilbringer en del tid med klargøring af lejlighed, og i pauserne skal der indtages mad og drikke. Det er en oplagt grund til rekognosering af nabolaget. Den nærmesste café laver skønne sandwiches af økologiske rugboller, og en god latte to go for en flad tyver. Hansens flødeis ligger lige lidt længere op ad gaden, og lakridsisen smager af mere. Riccos byder på den lette morgenmadsløsning og god kaffe, hvis det er ønsket.

Og så er der alle stederne vi endnu ikke har udforsket.

Der er to fortovscaféer der næsten lige er åbnet, en lille italiensk trattoriara-lignende restaurant ned ad sidengaden, og så har vi slet ikke taget hul på kaffeparadiset i Jægersborggade. Jeg er en heldig rad, for lige dér i mit kommende nabolag, ligger der tonsvis af nye oplevelser og bare venter på mig.

Projekter

af Patricia @ 22:57 pm — onsdag, 4. august 2010
Kategoriseret under: ABC,stort & småt

Jeg bilder mig ind at jeg er glad for projekter. Men jeg er ikke helt sikker på, at det er den fulde sandhed. Men på den anden side: hvad er et projekt i virkeligheden?

Det største projekt jeg nogensinde har haft, må være den nuværende lejlighedsklargøring vi netop har taget hul på. Vi har overtaget en skøn – og kæmpemæssig – lejlighed i Stefansgade. Og vi er startet med at hive det gamle køkken ud og er ved at flå uendelige lag tapet af væggene. Lige nu er lejligheden kaos, så det er dejligt at vores gamle andel endnu ikke er solgt. Og med tiden ender kaos med drømmelejligheden. Jeg er sikker på at små opdateringer kommer med tiden, når der er noget færdigt at fejre.


Ellers har projekterne jeg sådan lige tænker tilbage på, primært været mindre. Fra små broderier til kæresten eller tidligere kolleger, til spændende forelæsninger, og mere eller mindre mislykkede forsøg på at strikke strømper efter vejledninger på nettet eller hækle en elefant uden opskrift.

De bedste projekter, er klart dem der bliver afsluttet mens det hele stadig er sjovt. Eller genoptaget efter en længere pause. Jeg satser på at lejlighedsprojektet er af den første slags.

Orden

af Patricia @ 21:18 pm — tirsdag, 3. august 2010
Kategoriseret under: ABC,stort & småt

Mine teenageår runger stadig af lyden af min mor der spørger om jeg har ryddet op på mit værelse. Og nej, det havde jeg ikke! Det dér med orden er en underlig størrelse, for jeg er et stort rodehoved hjemme, men slet ikke på en arbejdsplads.

Dengang jeg stadig havde fast kontorplads, var det sidste jeg gjorde, at rydde mit skrivebord. Alle papirer i indbakken, klar til næste dag. Alle kuglepenne og andet løst i holderen, tastaturet tæt på skærmen så rengøringen nemt kunne tærre bordet af, alle kopper og flasker ud i køkkenet. Til stor morskab for mine kolleger, naturligvsi. I dag er skrivebordet erstattet af en bærbar, og hvad der ellers kan være i rygsækken. Det er også pænt og ordentligt.

Så roderiet sker altså kun i privaten, og mest når jeg er alene hjemme. Til gengældt er jeg godt til liiiige at rende rundt og lynoprydde det hele, inden jeg får selskab. Og skabe min lille illusion om orden igen.

Birchermüesli

af Patricia @ 17:43 pm — onsdag, 21. juli 2010
Kategoriseret under: ABC,stort & småt

I Danmark er årstidernes skifte fantastisk smukt. Bøgen springer lysegrønt, rapsmarkerne lyser i deres gule farve, og kølediskene bugner af koldskål så snart solen har skinnet mere end 3 dage i rap. Helt dansk er jeg åbenbart ikke endnu, for koldskål har jeg ikke formået at nyde endnu. En schweizisk ret som råber sommer ud over alperne, er til gengæld birchermüesli.

Retten findes i utallige variationer, og hvis google er din ven, har du de første 30 opskrifter på ingen tid. Tricket er jo bare at du ikke ved om det er den rigtige smag du får. Så selvom jeg ikke er hverken en Nigela Lawson-clon eller TV-kok-Tina fra Skåne, har jeg besluttet mig at dele hemmeligheden med dig.

Min mor har sørget for at dække mit birchermüesli behov de første 35 år af mit liv. Så fandt jeg endelig ud af hvordan det skulle sættes sammen for at smage rigtigt, og nu er jeg selvforsynende. Min mor laver mad efter Handgelenck mal Pi-metoden, og jeg er sådan én der bliver nødt til at vide hvor meget jeg skal bruge af de forskellige ingredienser. Opskriften her skulle gerne dække flere behov. (Der er mere hvor dette kommer fra … )

Gaver på vandring – del 2

af Patricia @ 11:04 am — torsdag, 12. november 2009
Kategoriseret under: bloggen,set derude,stort & småt

Jeg er så heldig. Kigger i min postkasse og finder en gave der har været på vandring fra Frederikke. Og det dér lille øjeblik fra man får en gave, indtil man har åbnet den, den dér spænding elsker jeg at trække ud. Men nu er der jo grænser for hvor længe man kan vente i spænding, så… ta ta!

Tusind tak, Frederikke! Du har gjort mig rigtig glad. Jeg mangler stadig at få lov til at gøre tre mennesker glade. Har du ikke lyst til at blive glad og være med på denne her lille leg? Du kan læse meget mere – og være med – lige her!

Gaver på vandring

af Patricia @ 17:06 pm — torsdag, 5. november 2009
Kategoriseret under: bloggen,set derude,stort & småt

En smule sne og fluks er jeg i julestemning og gavehumør! Oplagt at jeg så falder over en fænomenal lille leg i blogland – Gaver på vandring. Nu har jeg muligheden for at forære en hjemmelavet gave til de tre første der lægger en kommentar på dette indlæg. En lille advarsel er nok på sin plads. Jeg er én af de der kvinder der sukker efter at have et kreativt gen, men det er ikke altid helt udviklet. Jeg lover at gøre mit bedste og glæder mig enormt til at komme igang med at lave noget til DIG!

Ganske enkelt: hvis du vil lege med, skriver du en kommentar til dette indlæg, og tilbyder selv noget lignende på din blog. Jeg deltager hos Frederikke og skal ærligt tilstå at jeg glæder mig til at modtage en overraskelse selv. Det er endnu én af goderne!

Mr. and Mrs. Kjerulfs første dans

af Patricia @ 1:22 am — lørdag, 3. oktober 2009
Kategoriseret under: livet er,stort & småt

Fantastisk – jeg er gift med manden i mit liv, den dejligste kæreste jeg overhovedet kan forestille mig. Vi indtog Las Vegas, aftalte en date med Elvis (der lever i bedste velgående) og blev gift til et brag af en ceremoni.

Vi er tilhængere af at udvælge de traditioner som vi synes om, og én af dem er at danse brudevals. I hvert fald en form for brudevals. Vil du se med?

« Frem i det skrevneTilbage i det skrevne »